Så er vi ankommet

Vi er nu vel ankommet til det dejlige grøndlandske Upernavik. Vi tager lige et diasshow for at fortælle, hvor godt turen herop gik. Klip på billederne for at få dem større.



Den vigtigste kuffert er pakket og vi gør det sidste klar til at forlade den danske maj varme.



Kuffert og familie er nået til et solbeskinnet Grønland med hvad der føles som 15 grader. -Mellemlanding i Ilulissat.



Udsigten fra flyveren mellem Ilulissat og Upernavik.

Vores udsigt fra stuevinduet med telelinse.

Nogle af vores naboer.

Mange af de hunde, der er tilbage i Upernavik er mest til pynt, da slædesæsonen efterhånden er meget kort. Den første aften skulle vi lige vende os til ikke at storme op til Smilla hver gang der var hunde-tuderi.

Smilla sov som en sten fra kl 18-04 grønlandsk tid. Temmelig pænt man sige efter en hel dags rejse.

Det grønne hus i midten er vores. Rigtig fint velholdt hus, med dejlig stort køkken-alrum/stue og to værelser ovenpå.

Smillas første Grønlands gåtur. Termodragt var rigelig og der var mange dejlige vandpytter fra al smelte-vandet, der løber gennem gaderne lige nu. Temp. føles som 15 grader.

Udsigten ud over byen fra vores hus med de fine huse i dejlige farver.

Det var vores første indlæg herfra. Der vil komme mange i samme dur, så lad os vide om der er noget I kunne tænke jer at se mere af.

//Anne

Vi sender solen forud til Upernavik

Prøv at se hvordan vejret bliver, når vi melder vores ankomst til Grønland. Vi glæder os og det er lidt vildt at vores ankomstdag nu er at finde i vejrudsigten.

//Anne

P.S. Billedet/hovedet skal vist lige vendes. Prøver at skrive fra iPhonen.

Farvel til Julle

Så er det snart ved at være tid til at få pakket de sidste kufferter og drage mod det ukendte land. Vi glæder os meget og tæller dagene ned til vi skal afsted. Lige pt. er det vejr, der venter os ikke så skidt. Prøv engang at se her: Vejret i Upernavik. De store flyttekasser, der skulle med skibet til Upernavik er forhåbentlig på vej og skulle efter planen mødes med os den dag vi lander. Men nu må vi se.

Vi har været nødt til at sige farvel til vores kære kat Julle. Det var en hård afsked, synes moren og Smilla forstod det ikke rigtigt de første dage. Nu er vi blevet enige om, at missen bor "deeroop" (peger op) i missehimlen. Og man kan altså bedst se den, hvis man løber hen til vinduet. Så det gør vi engang i mellem, hvis vi ikke kigger på billeder.

//Anne