Carl, Smilla, Anne og Søren er igen i Grønland. Vi har været afsted før, hvor vi var i Upernavik og i Ilulissat. Denne gang er vi taget til Nuuk.
Du kan følge med i vores eventyr herinde. Vi glæder os til at vise jer, hvad vi oplever.

søndag den 1. juli 2012

Bygdeturen

Jeg vil lige starte med at forklare konceptet omkring bygdetur. Man kan kalde en slags sejlende patrulje, hvor man sejler ud til bygderne, som hører til politikredsen, Upernavik. En bygde er, som jeg forstår det, en samling huse, som har fået bygdestatus, hvilket gør, at der er mulighed for skolegang, et lille sundhedshus og repræsentanter fra kommunen. I de fleste tilfælder er der også en butik. Under bygdeturen klarer man div. politiforretninger, såsom fogedforretninger, afhøringer, udsættelsesforretninger, faderskabssager, skilsmissebegæringer, men det er også en mulighed for, at borgerne i bygderne kan rette henvendelse til politiet med eventuelle anmeldelser.

I ugen op til bygdeturen var det lidt usikkert, hvem der skulle med, dels fordi man jo ikke behøver at beslutte det før dagen før, og dels fordi retten ikke havde fundet ud af, hvor mange de skulle have med. Det var dog blevet bestemt, at jeg skulle med, men jeg kunne jo også godt tænke mig at få Anne og Smilla med. Betingelserne for at de kunne komme med, var, at der var plads på politikutteren, ja det hedder det altså. Lørdag fandt retten ud af, hvor mange de skulle have med, og der var heldigvis plads til Anne og Smilla.

Politikutteren er en kutter fra 2001, som er indrettet med 8 sovepladser fordelt i to rum til gæster og 5 sovepladser til besætningen. Derudover er der køkken, opholdsrum med spisepladser og styrhus. Kutteren fungerer, som kontor, retssal og opholdsrum under turen.

Skipper med udsigt over instrumenter og hav samt en del isbjerge.

Mandag d. 25. juni mødte vi op på politikutteren, hvor vi mødte besætningen, som bestod af skipper, Thomas, styrmand, Svend, En matros, som vi ikke fik navnet på, Maskinmand, Peter og kokken. Udover besætninger var Esra fra stationen, Elinora kredsdommer, Sika retssekretæren og Jørgen forsvaren med.

Bygden Tasuisaq.
Kl. 12.00 tog vi afsted med retning mod Tasiusaq, som ligger ca. 4 timers sejlads fra Upernavik (60 km). I Tasiusaq mødte vi kommunefogeden. En kommunefoged er en person, som er ansat af politiet til at varetage div. opgaver for politiet. Når det er en større opgave kontakter han os i Upernavik og vi beslutter om vi kommer ud til ham og hjælper. Kommunefogeden hjalp os med at finde de personer, som vi skulle tale med, de fleste var heldigvis hjemme. Jeg kunne nu altså ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, når undskyldningen for ikke at kunne tale med os var, at man var på hvaljagt. Den har jeg sgu aldrig hørt før. Komunefogeden viste os sundhedsrummet, som er et rum, der er indrettet med lægebriks, og en skanner med webcamera, når folk henvender sig hos jordmoderen, som sundhedspersonen i bygderne bliver kaldt, undersøger hun dem. Hvis hun mener det er nødvendigt kan hun skabe forbindelse til et sygehus, som kan kigge med via webcam, og der kan en læge så give sin vudering af skaderne.


Rute 1 (mandag til tirsdag): Upernavik-Tasiusaq-Innaarsuit-Naajaat-Aappilattoq-Upernavik.
Rute 2 (onsdag): Upernavik-Kangersuatsiaq-Upernavik.
Rute 3 (onsdag til torsdag nat): Upernavik-Naajaat-Upernavik-Kullorsuaq-Upernavik.

Derefter sejlede vi videre mod Innaarsuit. Kort tid efter vi var sejlet ud blev der spottet sæler, og så vendte kutteren. For sæler er altstå vigtigere end politiforretninger. Efter at Jørgen havde skudt en del skud uden at ramme, tog kokken over og skød sælen, men den sank desværre før vi nåede frem til den. Det er meget forskelligt om de flyder eller synker.

Bygden Innaarsuit. Lidt større og meget renere end Tasiusaq.

Mens far arbejder går Smilla og mor på jagt i byen efter legeplads og hundebasser. Vi fandt begge dele og udsigten til vores røde skib ved havnekajen i Innaarsuit.

I en lille landsby møder man jo tit hinanden i løbet af en times tid. Her er Smilla ved at stikke af fra Far og Esra.


I Innaarsuit ligger en afdeling af fiskefabrikken Upernavik Seafood. Her ses aflæsningspladsen for fiskerne med en kran direkte op til fabrikken. Og så "holder" man ellers i kø.


Et forholdsvis kendt syn rundt om i bygderne. Slæder i alle størrelser til alle formål.
Vi overnattede i Innaarsuit og næste morgen blev der afholdt retsmøde på politikutteren. Derefter fortog vi nogle forkyndelser og derefter gik turen videre mod Naajaat, hvor kutteren ikke kunne lægge til, så vil blev sejlet ind i gummibåd. Naajaat er den mindste og mest beskidte bygd vi har besøgt indtil videre. De har ingen butik og har sundhedsrum, skole og kommune i et og samme hus. Der kunne jeg ikke forestille mig at bo.

Turen frem og tilbage til Naajaat i gummibåd. Mens far arbejdede nød Smilla og mor solen og udsigten til indlansisen fra skibet (billede senere).

Efter Naajaat gik turen videre til Aappilattoq. Under politiforretningerne i Aappilattoq var vi inde i nogle meget forskellige hjem, men generelt for hjemmene i bygderne, så gælder det, at de er meget spartanske. Jeg tror tankegangen er, at hvis det virker, hvorfor så skifte det ud. Et sted havde de hængt alle deres vigtige papirer op i skifterammer på væggene, men så var der jo også styr på dem. Inden vi tog afsted på bygdeturen fik jeg at vide, at de fleste hjem nok ikke havde værdier for over 1000 kr, og det tror jeg faktisk passer meget godt. I langt de fleste hjem er der ikke lagt vand ind og toilettet er en pose ligesom hos os. Der er ikke et badeværelse, men til gengæld har de fjernsynssignal, ja man undres. Efter Aappilattoq sejlede vi tilbage til Upernavik, hvor vi var hjemme kl. 22.00.



Mellem turen fra Naajaat til Aappilattoq krydsede vi Upernavik Isfjord (her alle isbjerge fra det nærmeste isbræ skal ud) i høj solskin. Det er ikke rigtig til at se på et billede, hvilken labyrint styrmanden manøvrerede igennem, så her er blot et af et lille isbjerg og hvor tæt vi var på de fleste.

Man kunne jo så forestille sig, at i så tæt et isbjergsterræn, vender vi ikke rundt på kryds og tværs efter en lille sæl, men jo det kan man sagtens. Denne gang var der ikke bid, men skud blev affyret.
 Generelt for de bygder vi har besøgt så gælder det, at der er meget rodet, det skyldes nok, at der mangler noget struktur på stederne og så har de ingen biler til at køre deres affald væk med. Der er nogle enkelte arbejdsmaskiner, som henter noget af affaldet, men generelt lader folk tingene blive liggende, desværre. Derfor kan det også være svært at vurdere et hjem udefra, for der kan ligge gamle affaldsposer og poser fra toiletspanden udenfor, og når man så kommer ind, er der pænt og ryddeligt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at beboerne bliver påvirket af rodet og det kan godt være med til gøre livet uoverskueligt.

Onsdag blev Anne og Smilla hjemme og jeg sejlede kl. 10 mod Kangersuatsiaq sammen med Esra og retsfolkene med henblik på at afvikle et retsmøde. Da vi kom frem til Kangersuatsiaq fik jeg at vide, at bygden flere gange var blevet kåret til den mest rene bygde i Grønland. Det var en fornøjelse at se en anden side af byderne, selv rodet lå pænt og der var indrettet grusstier med gadelys overalt. Jeg synes også, at jeg kunne mærke en optimisme hos beboerne og det var tydeligt, at de var stolte over deres bygd og med god grund. Alt var dog ikke fryd og gammen, for retsmødet blev flyttet til Upernavik, da tiltalte havde læst forkert på indkaldelsen og var sejlet til Upernavik, men sådan kan det jo gå, det må man vænne sig til heroppe.

Før vi tog afsted på bygdeturen var meningen, at vi skulle være tilbage i Upernavik torsdag, men da vi var blevet hurtigere færdig besluttede vi, at sejlet til den nordligste bygd, Kullorsuaq. Vi troede ikke det ville være muligt, at komme helt derop pga. isen, men den var smeltet, så vi kunne godt komme der op.

Et billede af den imponerende smukke indlandsis.

Onsdag kl. 20.00 skulle turen gå mod Kullorsuaq, men tingene kan jo ændre sig, så kl. 19.30 kom der et opkald til vagttelefonen, hvor vi fik at vide, at der havde været et dødsfald i Naajaat. Derfor gik turen mod Naajaat til ligsyn og gerningsstedsundersøgelse. Med på turen var Anne og Smilla. Niels Henrik og hans kone, Mine, og deres søn, Atinguaq, og en læge. Efter ligsynet sejlede vi lige tilbage til Upernavik, for lægen skulle jo tilbage igen.

Torsdag kl. 01.30 gik turen så mod Kullorsuaq og foran os lå en sejletur på 11 timer, så vi gik til køjs. Kl. 1200 var vi fremme i Kullorsuaq, hvor det var tydeligt, at de ikke så tit får besøg. Der var ihvertfald en større forsamling på havnen, da vi kom. I Kullorsuaq havde vi en del fogedsager, hvor folk skyldte penge. Det havde sin naturlige forklaring fandt jeg ud af. På grund af isen havde der ikke været nogle skibe fremme hos dem endnu, som kunne afhente fangstkød. Derfor var frysehuset fyldt, og firmaerne kunne ikke indkøbe beboernes fangster. Derfor tjente folk ingen penge. Utroligt at opleve hvordan klimaet kan påvirke en hel bygd.

Kl. 15.30 gik turen tilbage mod Upernavik, da vi var sejlet ud sagde Peter til mig, jeg tror, vi skal fange lidt sæler på vej hjem. En halv time senere lå der tre døde sæler på dækket, det må siges at være effektivt.

Jægerne er klar.

Sælerne var der.



Og så er der jo kun en vej.


Pateringen sker på stedet, så alle kan få lidt med hjem.

Kl. 03.00 var vi hjemme godt trætte og godt tanket op af nye fantastiske oplevelser efter en tur vi aldrig glemmer.

En fantastisk tur veloverstået. Vi siger tak til alle på Sisak II.


3 kommentarer:

  1. Kære Upernavik- familie.

    Det er bare spændende, rørende og fantastisk at læse om Jeres tur til Upernavik og omegn. Det lyder virkelig som om, at I har taget Grønland til Jer og vi er så glade for at andre skal have den store oplevelse. At vi ovenikøbet kan sidde her og læse om Jeres tur i Sisak II i nordgrønlands smukke stabile sommervejr er bare skønt. Skipper Thomas, maskinmand Peter(hvordan går det med hans øje ?), forsvarer Søren og alle de andre i nævner er med til at få os til at mindes Upernavik og alle de gode mennesker nordpå ekstra meget. Og hvor er det skønt at høre at Niels Henrik, Mine og ikke mindst glade Atinguaq kom med ud at sejle - det kom de nemlig ikke sidste år, men ville så gerne.

    Vi glæder os til at følge føljetonen nordfra, se billeder og vi ønsker Jer alt det bedste. Giv vokalisten Steffen, vores egen glade nordgrønlænder Niels Henrik og sæl-skud-forbi Esra et kæmpe knus fra os af.

    Mange hilsener fra sidste års sommerpatrulje - Milla Sofia, Alexander, Sara og Nikolaj.

    SvarSlet
  2. Og så glemte vi lige at nævne Haldora. Giv endelig hende et ekstra stort knus fra os alle af og sig hun skal hilse sin søde og rare mand.

    Kh. sidste års sommerpatrulje

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med Jer alle fire.
      Godt at se jer herinde. I kan jo rigtig følge med i det hele og nogle af billederne er nok næsten ens. Vi har det dejligt og det kan vi ikke mindst takke jer for. Det gjorde den store forskel at snakke med jer inden vi tog afsted og vi har fulgt alle jeres råd. Tusind tak. Her er jo i sandhed fantastisk. Vi har hils alle, so havde store smil på læben over at "høre fra jer". Stefan er imidlertid i Nuuk på sommerferie, men vi husker ham, npr han er tilbage.
      Vi var så taknemmelige for at komme med på bygdeturen og Sisak II besætningen er jo en fest. De var så søde og alt min frygt for at Smilla og jeg ville være i vejen (med altskens bolde, dukker og mariekiks, I ved) blev gjort til skamme, efter nogle timer. Peter nævnte ingenting om sit øje, så vidt vi kan huske, så det går nok bedre.
      Følg endelig med herinde. Vi fik også denne ide fra jer, så der er nok mange i vores familie ikke mindst, der gerne vil takke jer.

      KH Anne

      Slet