Carl, Smilla, Anne og Søren er igen i Grønland. Vi har været afsted før, hvor vi var i Upernavik og i Ilulissat. Denne gang er vi taget til Nuuk.
Du kan følge med i vores eventyr herinde. Vi glæder os til at vise jer, hvad vi oplever.

onsdag den 24. juni 2015

Afrejse til det kolde nord.

Endelig blev det tid.

Efter næste 2 et halvt års venten blev det endelig tid til at tage til Grønland igen. Jeg ved, at Anne har lavet et lille indlæg om vores tur herop, men I får lige den udvidede version.

Den sidste tid inden vi skulle af sted, var meget travl med klargøring af hus til udlejning, barnefødsel, kaffemik, barnedåb, bryllup hos Eva Lykke og så lige en tur i sommerhuset, hvor jeg (Søren) synes, at det passede fint, hvis vi lige støbte det sidste sokkel inden vi tog afsted.
Vi var derfor meget klar til det afslappede grønlandske tempo, da vi trætte gik i seng søndag aften efter en hyggelig afskedsmiddag med bedstemor, bedstefar, farmor og farfar.



Kaffemik for alle sjællænderne lørdag d. 16. maj.

Pakning op til flytning d. 17.+18. maj.





Flyttebilen fyldes d. 19. maj.


Barnedåb d. 24. maj.



Men helt afslappende blev det nu ikke.

Vi stod op kl. 0300 (dette tidspunkt var nøje blevet beregnet aftenen før med god assistance fra den ældre generation), vi skulle nemlig gerne være i København mindst 2 timer før flyet gik kl. 0900 og så skulle der også gerne lige være tid til en stille og rolig kop kaffe i lufthavnen inden check-in.
Kortegen med vores lille familie og bedsterne, farmor og farfar tog afsted og det gik strygende. Lige indtil vi nåede en kø på grund af et uheld udenfor København og vi nåede vist alle sammen at blive lidt spændte på om vi ville nå det.
Fremme i lufthavnen kl. 0800, så der var ikke tid til kaffe, men heldigvis havde vi tjekket ind hjemmefra, så det skulle nok gå. Vi skulle dog lige have udleveret en taske til vores barnevogn, det var dog ikke noget problem, for vi havde ringet dagen før og den skulle nok være klar. Vi vidste bare ikke at der ville være ventetid på et kvarter før den kunne udleveres. Nå, men med den detalje bag os, var det bare at aflevere bagagen og så afsted.
Ja, der var dog lige det, at jeg jo havde mit våben med, så min bagage kunne ikke afleveres i check-in og så skulle barnevognen også afleveres et andet sted. Det var naturligvis i hver sin ende af lufthavnen.
Kl. 0830 var alt afleveret og vi blev enige om, at der nu kunne bruges 5 minutter på afsked, hvor vi ville lade som om, at vi ikke havde travlt.
Da den tårevædede afsked var overstået, skulle vi lige nå sikkerhedstjek og da det var overstået var det fuld fart gennem lufthavnen, hvor de var begyndt at kalde vores navne over radioen. Jeg vidste slet ikke at alle blev budt velkomne på sådan en måde, det er nu en fin service.
Da vi kom ind i flyet sad alle de andre passagerer også og kiggede forventningsfuldt efter os, de var nok glade for at se os.

Flyveturen fra København til Kangerlussuaq gik godt. Smilla og Carl opførte sig eksemplarisk og vi var vist alle glade for at have hele 4 timer til at slappe af i.





Danmarksflyet - the one.

Hvad bedre tidsfordriv end lego, hvor 1000 små ting kan blive væk...

Carl havde mange nye oplevelser.

Airbus selfie.....


Da vi nåede Kangerlussuaq og kom udenfor blev vi mindet om, at de vist havde sagt noget om usædvanligt meget sne og kulde i Grønland i vejrudsigten gennem de sidste par uger før vi tog afsted. Måske vi skulle have pakket lidt varmere tøj.
Efter en lille times ventetid i lufthavnen, hvor jeg (Søren) lige nåede at hilse på kollegaen, inden vi igen skulle afsted. Da vi lettede og kunne se Kangerlussuaq forsvinde under os, nåede jeg lige at tænke, det var ellers et hyggeligt lille sted, det kunne være vi skulle prøve at arrangere et lidt længere ophold næste gang vi skal mellemlande der, inden de sagde over højttaleren, at vi desværre skulle tilbage igen, da der var tanket for meget brændstof på flyet og Flaps´ne ikke kunne slås op. Flyet kunne derfor ikke lande i Nuuk, hvor landingsbanen ikke var så lang. Efter at have fløjet i cirkler i omkring 40 minutter, hvor vi dog fik en flot tur over indlandsisen, landede vi igen i Kangerlussuaq.
Nu startede den store tålmodighedstest og efter 7 timers venten, hvor vi ca en gang i timen fik at vide, at nu var flyet klar til afgang, var det endelig tid til den rigtige afgang. Ventetiden blev dog lige krydret af, at jeg blev kaldt op til skranken, hvor de kunne overbringe mig nyheden, at man havde glemt min taske i København, men jeg kunne få et overnatningssæt, når vi nåede Nuuk.
Flyveturen til Nuuk gik planmæssigt og da vi nåede lufthavnen, krævede det bare et opkald, så kom der to patruljevogne, som ville køre os til vores midlertidige bolig i Nuuk.
Der var så bare lige det, at vi havde Carl på 7 uger med og patruljevogne havde ikke noget børnesæde i. Efter nøje overvejelser besluttede vi, at patruljevognene kørte til vores midlertidige bolig og vi ventede på en taxi, som kollegaerne forsikrede, at der kørte masser af fra lufthavnen.
 


Dashén venter på reparation.

Ja, når man nu får en ekstra tur, kan man jo lige så godt nyde udsigten.

Kangerlussuaq havde heldigvis en legeplads.


Efter 15 minutters venten, hvor vi ikke havde set nogen taxi, ringede jeg til taxiselskabet, hvor jeg fik fat i en flink mand, som sagde, at der sikkert var en taxi på vej, for de kørte hele tiden fra lufthavnen.

Efter yderligere 15 minutters venten, hvor der stadig ikke var kommet nogen taxi, var Annes tålmodighed ved at være brugt og det kunne ikke misforstået, da hun sagde, ”Søren, nu må du gøre noget”.
Efter endnu et opkald til taxiselskabet, som denne gang ikke slap afsted med kun at have en formodning om at der ville komme en taxi, kom der en taxi, som uden yderligere problemer kørte os direkte til vores vakant-hjem, hvor kollegaerne ventede med vores oppakning.
Endelig var det tid til afslapning og meget tiltrængt nattesøvn i vores nye hjem.

Det kommer vel ikke bag på nogen, når jeg fortæller, at den rene T-shirt, som var i overnatningssættet viste sig at være str. small, da jeg skulle have den på næste dag.
Efter mange timers rejse var der ikke meget energi tilbage.

Hvad sne? Vi troede det var sommer!

Så blev den ældste også træt.





onsdag den 3. juni 2015

GL mobil numre

Så kom vi endelig til Nuuk. Rejsen blev en del længere end alle havde regnet med pga. en lang forsinkelse i Kangerlussuaq. Vi kan hermed konstaterer, at vi har nogle meget tålmodige børn, som klarede alt til mere end UG! Vi skriver et stort indlæg om hele turen inkl billeder, når vi får net og computer dvs i vores permanente bolig om ca. 14 dage. Dette indlæg var faktisk blot for at oplyse om vores grønlandske mobil nr som vi har fået pr dd.
Søren har nr: +299 220842 pt. lidt problemer med at svare SMS'er tilbage til DK. Modtage kan han godt. Vi arbejder på sagen.
Anne har nr: +299 570140 er et abonnement og skulle virke begge veje på det hele.
Her kan vi altid kontaktes om stort og småt -præcis som hvis vi sad i Ørslevvester.
Vores folkeregister adresse bliver flyttet til den nye lejlighed pr. 15. Juni. Herefter kan post sendes til:
Tuapannguit 5-503, 3900 Nuuk.