Fuldtidsarbejde og to børn.

Kort over byen, hvor I kan se hvor vi tilbringer vores dagligdag.

 
Så har virkeligheden ramt vores lille familie og vi har fundet ud af, at 24 timer på et døgn sommetider kan være lige lidt nok. Anne startede på sit nye arbejde som produktchef i Torrak Fashion den 1. november, men da vi synes, at Carl på 6 måneder var lige lille nok til at starte i dagpleje, fik vi heldigvis hjælp til pasningen fra Danmark.
Først kom morfar i ca. 10 dage, derefter overtog bedstemor i ca. 14 dage og til sidst kom farmor og farfar i ca. 4 uger. Både Carl og vi andre nød besøgene og Anne og jeg blev enige om, at det egentligt ikke var så galt, at have to fuldtidsjob. Billedet ændrede sig dog en del, da vores assistancefolk fra Danmark tog hjem. Det kræver en del tilvænning og koordinering, at få hverdagen til at hænge sammen med Anne´s job fra 8-16 og mine skiftende arbejdstider. Men nu er vi ved at få styr på det og vi synes faktisk, at det er en fordel, med mine arbejdstider, da jeg på eftermiddagsvagter, kan aflevere børnene sent og hente tidligt, når jeg har været på nat eller 7-15. Det hjælper også en del, at vi har købt bil, da det vil tage ca. 1 time at aflevere børn, hvis vi skulle bruge bussen, selvom vi ikke skal mere en 3 km væk.

Når de hårde pligter skal passe, som f.eks. tøjophængning, skal man huske at vende sig om og nyde udsigten.

Vores bil i den flotte røde farve, som Anne er så glad for.

Job.
Den 1. december havde jeg, Søren, været ansat i 12 år og kan nu kalde mig politiassistent af første grad, det lyder flot men der er ikke nogen forskel på jobindholdet. Jeg kører stadig på treholdsskift, men vi har også til opgave, at hjælpe med at tage telefoner på vagtcentralen, modtage henvendelser i ekspeditionen og hjælpe til i driften. Så der kan godt være lidt travlt nogle dage. Jeg er begyndt at undervise kollegaerne i vedligeholdende beredskabsuddannelse og i den forbindelse skal jeg rundt til nogle af de store stationer på kysten sammen med min kollega, Jakob.

Nu som tostjernet Politiassistent

Politistationen i Nuuk

Jeg, Anne, startede d. 1. november som produktchef i Grønlands store detailkæde Pisiffik. Jeg er indkøber for deres tøjbutikker i de seks store byer på vestkysten. Jobbet er et drømmejob for mig og det er fyldt med gode kollegaer, stærk organisation og mange spændende udfordringer.
Mine arbejdstider er normale kontortider med en 40-timers arbejdsuge. Jeg sidder på Pisiffiks servicekontor, der i efteråret flyttede fra Sisimiut til Nuuk sammen med resten af indkøb, marketing, regnskab og ledelse. Min arbejdsdag består meget i at snakke/maile med leverandører og vores butikker og sikre, at alle har, hvad de skal bruge til kunderne og til de rigtige priser. Som i så mange andre jobs er nogle beslutninger små mens andre har stor betydning og det giver en god afveksling. Indkøbsteamet har en god dynamik og vi snakker sammen, når vi mangler lidt perspektiv til vores eget område.
Hele kontoret har efterhånden også stiftet bekendtskab med resten af familien - mest børnene. For når opgaver skal nås og Carl pludselig har feber, så kommer han med på charmeoffensiv rundt til alle der gider smile til ham. Alle er meget søde og betænksomme, så jeg kunne vist ikke ønske mig et bedre sted at være.

Annes job i Nuuk Centeret.

Snekrabber sælges kun i store mængder (9 kg), hvis man vil have dem til den rigtige pris.

Julen holdt vi sammen med Farmor, Farfar og Louise fra Sørens arbejde. I Nuuk kan man få alt hvad der skal til for at holde en rigtig dansk jul, lige på nær palmin - det var alle butikker løbet tør for. Så kiksekagen, som er en tradition i Sørens familie, blev lavet med kokosolie. Det blev ret specielt. Juletraditionen for børnefamilier i Nuuk er at samles bag ved Sana (hospitalet), for det er nemlig der,  julemanden lander med sin helikopter. Vi mødte en del fra Smillas børnehave og hun var egentligt mere interesseret i at lege med dem, end at se julemand. Men det blev dog lige til et tur på pilotens sæde i helikopteren.

Smilla og Farmor bager julekager.

Så ankom julemanden

Smilla på pilotsædet i helikopteren

Det var kun Farmor og Farfar, som nåede i kirke juleaften

Smilla pynter juletræ

Julemiddagen indtages

Julehygge

Endelig gavetid

Der var også lidt til den ældste generation

Carl er klar til julefrokost

Julefrokost med familie og venner

Turisterne på tur:

En vandretur til vandsøen med Nuuk i baggrunden

 

Vandsøen, som leverer drikkevand til en stor del af byen

Nytår:

Nytåret blev fejret hos et vennepar

Smilla fyrer knaldperler af på terrassen

Den første Danmarkstur:

Besøg af oldemor hos Farmor og Farfar

Smilla til frisør

Carl´s første besøg hos frisøren

Endnu en dag på kontoret:

I forbindelse med jobbet var jeg, Søren, en tur i Tasiilaq, som ligger på østkysten. Tasiilaq ligger på en ø og der er ikke mulighed for at lande med fly der. Derfor lander man i Kulusuk og flyver derfra til Tasiilaq med helikopter.
Umiddelbart efter at tjenesterejsen var bestilt begyndte min kollega, Jakob, at informere mig om, at det var ret normalt, at strande i Kulusuk i flere dage, når man rejste på denne årstid (januar). Jeg er godt klar over, at man risikerer at strande en dag eller to, når man bor i Grønland. Men da jeg spurgte lidt nærmere ind til, hvor lang tid flere dage var, fik jeg svaret at det ikke var unormalt at strande mellem 1 og 3 uger derovre. Det gav lidt spekulationer, da Anne jo stod alene med børnene og job. En anden detalje var, at vi havde bestilt rejse til Danmark med afgang en uge efter, at jeg kom retur fra Tasiilaq.
Beslutningen blev, at jeg tog afsted og håbede på det bedste. Turen derover gik efter planen og vi fik gennemført undervisningen, som vi havde planlagt. Da vi skulle hjem onsdag, fik vi at vide, at helikopteren var i stykker, så den måtte ikke flyve med passagerer. Der var dog bestilt reservedele, som ville blive leveret med det fly, som vi skulle hjem med. Flyet skulle dog efterfølgende lige en tur forbi Ittoqqortoormiit og hente passagerer, mens helikopteren, som gerne måtte flyve til Kulusuk uden passagerer for at hente reservedele, blev repareret. Til vores alles store overraskelse lykkedes det, at få helikopteren repareret og selvom den var et par timer efter flyveplanen, nåede den at flyve os alle til Kulusuk til tiden. Da der kun kan være 8 passagere i helikpteren og der kan være ca 30 i flyet skulle der flyves nogle gange, men vi stod alle klar til tiden, bagagen var indleveret og vejret så fint ud.
Men efter lidt tid begyndte et rygte at brede sig om, at vi ikke kom afsted. Da jeg havde hørt det fra flere sider, men ikke noget officielt, gik jeg op til personalet og spurgte. Der fik jeg at vide at det var korrekt og der var en bus på vej for at hente os. Jeg opfordrede dem til at informere om det, hvilket de var enige om var en god ide. Da vi kom til hotellet, hvor den sneryddede vej i øvrigt også stoppede, da man havde glemt at forhandle snerydning ned til byen med i snerydningsaftalen, blev vi budt velkommen af personalet, som virkede lidt overraskede over, at der nu kom gæster på hotellet. Hotellet var faktisk meget fint og maden var god. Men da vi havde ventet to dage og adskillige gange havde fået at vide, at nu kom flyet efterfulgt af div. undskyldninger om hvorfor flyet ikke kom alligevel, var vi ved at være rimeligt klar til at komme retur. Vi havde endda nået at undersøge muligheden for at flyve over Island hjem og Anne var så småt ved at forberede sig på, at hun selv skulle flyve med børnene til Danmark og jeg ville møde dem i København. Men heldigvis kom flyet og vi kom hele vejen retur til Nuuk. 

Bykort over Kulusuk

Så bliver der fisket på isen i Tasiilaq

Koldt!!

Det er lidt mærkeligt, at vandre ud over isen, når man ved, at der er temmelig dybt og meget koldt vand nedenunder.

Butikken i Kulusuk

Det lille grønne hus er detentionen i Kulusuk

Danmarkstur:
I slut januar og starten af marts tog vi alle sammen til DK. Anne skulle arbejde og Søren og børnene tog med for at være sammen med familien. Anne skulle på modemesse og havde mange aftaler med forskellige leverandører i to uger. Søren og børnene boede det meste af tiden hos Farmor og Farfar. Det var hyggeligt at være sammen med alle dem vi kunne nå, men der var også mange, vi må gemme til næste gang. Da de to uger var gået var vi alle sammen fyldt op oplevelser og hygge og var klar til at tage tilbage til Grønland. Vi lover at finde løsning på at se så mange af jer som muligt næste gang vi er retur.



Sejltur med Sisak i marts. Da vi var kommet et godt stykke ud, blev vi beordret i redningsdragterne, så vi lære, hvordan de virkede.

Sejltur med Sisak med udspring fra toppen, heldigvis er der godt med opdrift i dragten og den er godt foret

Man mangler bare en drink i hånden, så ville det være helt perfekt

Besøg fra Dubai.
Marts blev også den første gang i 2016, hvor vi fik besøg af. Annes forældres ungdomsvenner Winnie og Axel, som til dagligt bor i Dubai havde været på tur i Kangerlussuaq og Ilulissat og udvidede lige turen med 5 dage i Nuuk. Vi var så glade for at kunne byde dem velkommen til vores by og Nuuk viste sig fra alle de sider den har. Vi er kommet til at opdage at vi ingen billeder har af Winnie og Axel, så I må tro vores ord på, at de har været her :O) 

Ilulissat:
Slutningen af marts bød på et gensyn med Ilulissat for mig, Søren, da jeg skulle op og undervise deroppe. Det var stadig utroligt smukt, men der var længere at gå rundt, end jeg huskede.

Isfjorden i Ilulissat

Lige lidt billeder fra ungernes hverdag:

Carl rydder op

Søskendehygge