Carl, Smilla, Anne og Søren er igen i Grønland. Vi har været afsted før, hvor vi var i Upernavik og i Ilulissat. Denne gang er vi taget til Nuuk.
Du kan følge med i vores eventyr herinde. Vi glæder os til at vise jer, hvad vi oplever.

torsdag den 31. maj 2012

Så er vi ankommet

Vi er nu vel ankommet til det dejlige grøndlandske Upernavik. Vi tager lige et diasshow for at fortælle, hvor godt turen herop gik. Klip på billederne for at få dem større.


Den vigtigste kuffert er pakket og vi gør det sidste klar til at forlade den danske maj varme.


Kuffert og familie er nået til et solbeskinnet Grønland med hvad der føles som 15 grader. -Mellemlanding i Ilulissat.

Udsigten fra flyveren mellem Ilulissat og Upernavik.

Vores udsigt fra stuevinduet med telelinse.

Nogle af vores naboer.
Mange af de hunde, der er tilbage i Upernavik er mest til pynt, da slædesæsonen efterhånden er meget kort. Den første aften skulle vi lige vende os til ikke at storme op til Smilla hver gang der var hunde-tuderi.
Smilla sov som en sten fra kl 18-04 grønlandsk tid. Temmelig pænt man sige efter en hel dags rejse.

Det grønne hus i midten er vores. Rigtig fint velholdt hus, med dejlig stort køkken-alrum/stue og to værelser ovenpå.

Smillas første Grønlands gåtur. Termodragt var rigelig og der var mange dejlige vandpytter fra al smelte-vandet, der løber gennem gaderne lige nu. Temp. føles som 15 grader.

Udsigten ud over byen fra vores hus med de fine huse i dejlige farver.

Det var vores første indlæg herfra. Der vil komme mange i samme dur, så lad os vide om der er noget I kunne tænke jer at se mere af.

//Anne

2 kommentarer:

  1. Skøønt, at se og høre ;-) dejligt ser det ud. Håber alt er gået godt og i er kommet ok på plads. Betyder dette at online ikke er noget problem?
    Kram og mange tanker C

    SvarSlet
  2. Hej Camilla K
    Nettet er fuldt oppe at køre. Det knaser lidt engang i mellem, men er ellers over alt forventning. Så skriv bare til os om stort og småt, sladder og sludder...
    //Anne

    SvarSlet