Carl, Smilla, Anne og Søren er igen i Grønland. Vi har været afsted før, hvor vi var i Upernavik og i Ilulissat. Denne gang er vi taget til Nuuk.
Du kan følge med i vores eventyr herinde. Vi glæder os til at vise jer, hvad vi oplever.

onsdag den 5. september 2012

Vejr, vind og solnedgange

Så er det endelig blevet tid til et indlæg igen. Det har ladet vente lidt på sig, da vi afventer besked om, om vores ophold her i det grønne – snart hvide – skal være længere end de planlagte 5 måneder. Vi venter stadig på den endelige besked om, hvor vi skal hen, men beskeden er nu noget frem til, at Søren skal arbejde i Grønland indtil 28. februar 2013. Så en forlængelse er det blevet til. Vi håber på at skulle til Ilulissat, men det brev afventer vi og I hører naturligvis nærmere, så snart vi for besked. Så JUHU, tillykke til os. Vi holder meget af livet heroppe og ser det som en gave, at vi kan få lov til fire måneder mere end først planlagt.

De små fugler lever godt af mit hjemmedyrket purløg, som var på karantæne udendørs en dags tid. Nu lader jeg den bare stå. -Det ligner lidt at en af dem er i gang med at pølle på det hele...

Vores natteklare datter ved siden af vores livline til familien i DK. Vi ser hendes album igennem flere gange om dagen, så vi har styr på alle. Nogle af dem ringer vi til - i mere eller mindre "rigtige" telefoner.

Smilla med én af sine mange hunde-baby'er og så hendes gode ven Atsiannguaq på cykel.
Efteråret er imidlertid sat ind og vinden er blevet kold. Der er skyet mange dage og i dag har det for det meste regnet. Men trist som i Danmark er det ikke rigtigt. Jeg tror det er den manglende vind, der gør forskellen. Vinden bidder lidt i kinderne heroppe, men den går ikke igennem marv og ben som i Danmark, når vi har efterårs-storme og regn. Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal komme og der går heller ikke længe før vi får sneen at se. Det ligger i hvert fald i kortene, at det er det, alle ligesom går og venter på.  Indstillingen er ved at være lagt til at få fanget de sidste fisk/hvaler/moskus inden kvoten lukker, så fryseren kan blive fyldt op.

Smilla hjælper tit med vasketøjet. -Det er mine bunker til venstre, hvis nogen skulle være i tvivl. Og så øves der brydning med far længst til højre i billedet.

Den drilske tåge sneg sig ind i dette smukke billede med et sejlskib, der var på besøg i Upernavik for en måneds tid siden.
Solen går efterhånden også ned et par timer omkring kl. 24 og så er her totalt mørkt. Dagene forkortes med ca. et kvarter om dagen, så det kan tydeligt mærkes i forhold til det evige lys vi var ved at vænne os til. Når solen er ”fremme” ved nedgangstid giver det et meget flot lys med røde, gule og orange farver 20 min. inden solen er gået helt ned bag horisonten. Det er utrolig smukt og vi tager næsten billeder af det hver gang. Mht. vores søvnmønster har det ikke rigtig ændret sig i takt med mørket. Vi har haft (total-)mørklægningsgardiner lige fra starten og det har været godt specielt for den mindstes forståelse af sengetider. Så intet nyt der for os, men mon ikke der er nogle grønlændere, der er glade for endelig at kunne lukke helt ned og få sovet rigtig?! Vi er ved at forstå, at der på et tidspunkt er mørk 24 timer i døgnet, selvom det stadig er meget fjernt for os. På det tidspunkt er vi højest sandsynligt længere syd på, hvilket gør en kæmpe forskel på længden af mørkeperioden. I Upernavik (700 km nord for polarcirklen) varer mørket fra d. 4. november til 3. februar. I Ilulissat f.eks. (350 km nord for polarcirklen) er perioden fra d. 26. november til d. 13. januar. Sammenlignet med Nuuk (400 km syd for polarcirklen) findes mørketid ikke, men den korteste dag varer blot 4 timer. Det forbløffer mig stadig hvor stort landet er og hvilke indvirkninger det har. Det er jo lidt af en forskel, men jeg tror henrykkelsen er den samme, så længe man har været uden sollys i så lang tid. Det glæder vi os til at opleve, da det er en vigtig faktor til rigtig at forstå den grønlandske kultur.
Moskus hovederne ses efterhånden nogle steder i byen. Mange fangere lader dem dog ligge i naturen, da de ikke vil bære dem hele vejen fra fangst-stedet tilbage til båden. Det er ikke længere så attraktivt at sælge kranie og horn som før i tiden.

Solnedgang i sidste uge fra vores stuevindue.

Og til sidst vores egen solstråle, som brager afsted i sin udvikling. I dag talte hun helt problemfrit til seks ærter inden jeg fik nr. 4 at spise. Hun skal have den største ros som medrejsende på vores eventyr.

1 kommentar:

  1. Hvor er det bare fedt for Jer at I kan bliver deroppe - glæder os til at høre om mørketiden i det barske nord. Kh fra Alexander, Milla Sofia, Sara og Nikolaj

    SvarSlet