Status - 2 mdr

Som I jo nok kan se på hyppigheden af vores indlæg, så har vi nok at se til i Nuuk. Vi vil derfor prøve at tage jer med en tur gennem vores sidste måneds tid.

Lena og Allan hånd i efter vielsen.

Udenfor kirken.

Familie billeder.

Vi er i kirke.

Bryllup:
Kort tid efter at jeg (Søren) var startet på stationen, fik jeg at vide, at Lena, som jeg også arbejdede sammen med i Ilulissat, skulle giftes. Hun inviterede hele familien med i kirken og til efterfølgende reception. Så vi troppede alle op i kirken, jeg var dog i uniform, da vi havde aftalt at vi skulle lave espalier efter brylluppet.
Brudeparret var tradtionelt klædt, men da brudens nationaldragt er temmelig tung og ubehagelig, klædte de om til alm. (I dansk tankegang) bryllupstøj efter kirken.
Til receptionen var der grønlandske og danske specialiteter. Det var dejligt at smage lidt grønlandsk igen. Vi overlod dog Mattakén til grønlænderne, da vi endnu ikke nyder det helt så meget som dem og da det er noget mere sjældent hernede end nordpå, hvor vi var sidst.

Sørens første sejltur i Nuuk.

Skydning -bag skjold.

Politihund og gummibåd -spændende kombi.

Tjenesteskydning:
Politiet skal jo træne deres skydefærdigheder her som i Danmark. Her er det dog lidt mere omstændigt, da der er ikker er nogen skydebane og heller ikke så mange egnede flade steder. Så skydningen foregår ved, at man booker en båd og sejler ud til en ø lidt udenfor Nuuk. På øen opsættes skydeskiver og vupti, så har man en skydebane. Da vi blev sat af på øen sejlede båden, en Targa, helt ind til land, så vi kunne springe direkte på land, men da vi skulle hjem igen var det blevet lavvande, hvilket nogle stedet betyder, at vandstanden sænkes med 5 meter, var det ikke muligt for båden at komme helt ind til land. Vi blev derfor alle hentet med gummibåd og sejlet ud til båden, det galt også tjenestehunden, som ikke var helt stolt ved situationen.

Arbejdet:
På stationen er der mange mennesker i forhold til sidst, hvor vi kun var fire, her er vi vist omkring 50, men jeg har ikke mødt alle endnu, da flere er på ferie i Danmark.
Mit arbejde skulle egentlig minde meget om det, som jeg laver i Danmark, men da man er midt i en større omlægning heroppe, har vi mange kasketter på. På en normal hverdag skal vi i dagstimerne, sidde i ekspeditionen, tage telefoner i vagtcentralen og optage anmeldelser, køre ud til de opgaver vi modtager og hjælpe til i driften med alm. sagsbehandling. Så det har taget noget, at ”lande” heroppe, men jeg synes, at jeg er ved at have styr på det nu.
Jeg har fået lov til at starte et holdmøde op heroppe, da jeg synes, at der mangler et sted, hvor holdet kan få lov til at tale sammen og få nogle fælles informationer. Så midt i august, skal vi have vores første holdmøde, hvor jeg har meldt mig som talsmand. Så må vi se, om der er andre der stiller op og der så skal være kampvalg.

Vandreture:
Vi er så småt gået igang med at udforske byen, som vi er landet i, men det er kun blevet til småture i nærområdet ved lejligheden. Det er ikke så nemt at vandre i fjeldet med en barnevogn, så vi glæder os til Carl bliver lidt større, så han kan sidde i en bæresele, så bliver det nemmere.

Statuen Hans Egede står på en "stort" bjerg ved kirken. Det er det vildeste klatring vi har lavet indtil videre.

Soppetur ved stranden.

Koldt var det!

På tur med vores dejlige cykel.

Smilla på tur med børnehaven. Billede taget fra vores lejlighed.

Sæl flænsning på nationaldagen.

Første hval set fra lejligheden. Vi håber på bedre i fremtiden.

Byen:
Vi er godt nok kommet til storbyen. Her er indkøbscenter, specialbutikker, diskoteker, svømmehal og så har Anne også opdaget Caféerne, skal jeg lige love for.

Studenterne løber rundt i byen og synger på deres dimisionsdag.

Solen nydes på vores terrasse.

Nat billede fra vores køkkenvindue.

Mødregruppe: (skrevet af Anne)
-Det med Caféerne er slet ikke så galt.
På trods af utallige lovninger om eksklusion fra min dejlige (Smilla)mødregruppe i DK, valgte jeg at melde mig til endnu én (Carl)mødregruppe hos sundhedsplejersken, da vi ankom. Og den er godt oppe at køre nu. Seks nye skønne mødre ses jeg med mindst én gang om. Det er dejligt at have nogen at mødes med, som nogle dage heller ikke tænker på andet end amning, afføring og tigerspring. De har alle sammen babyer fra maj, så Carl virker nogle gange lidt som en basse.

Fire af babyerne fra mødregruppen. "Carl og pigerne"

Vores weekend familie:
Ca tre uger efter vi var ankommet begyndte en ny pige i Esther børnehave -som sjovt nok hedder Esther. Hende og hendes familie er vi blevet rigtig gode venner med og vi tilbringer mange sjove timer med dem. Pigerne ser vi stort set ikke, når de er sammen, da legen går helt af sig selv. De har en lillesøster, Sigrid, som er 9 dage ældre end Carl. Sammen med mor Rebecca vil jeg gerne indrømme, at jeg får nogle dejlig cafe kaffer :O) Far Kristoffer er læge på Sana og familien skal være her indtil midt i december. Hvis vi lader dem rejse hjem…

Smilla og veninde Esther.

Seværdigheder og turistoplevelser:
Det er en noget anden oplevelse denne gang, end sidst hvor vi ikke ville gå glip at nogen oplevelser overhovedet. Denne gang slapper vi lidt mere af, da vi jo skal være her i lang tid. Men nogle ting, kan vi ikke bare springe over og vente til næste gang, som f. eks. da dronningen var her. Hun ankom med kongeskibet i kolonihavnen ikke så lang fra vores lejlighed. Smilla ventede på hende sammen med børnehaven.

Koret til Dronningens ankomst.

Og her er hun/de så.

I går blev vi inviteret med ud at sejle sammen med min kollega, Jakob, hans kone, Lise og deres søn, Malakias. De har en 27 fods ”Master” turbåd, så der er god plads til alle. Vi blev hentet af Jakob og kørt til båden, hvor Lise og Malakias stod klar. Smilla glædede sig meget til at komme ud at sejle og hun var klar til at få redningsvesten på allerede oppe ved lejligheden.
Vi sejlede et lille stykke udenfor byen, hvor vi fik aftensmad og blev vugget lidt af bølgerne fra de utallige speedbåd, som sejlede forbi. Rensdyrjagten går ind d. 1. august og derfor skal alle ud. Det gjorde det lidt udfordrende at spise, men Carl var vild med konceptet af en vuggende bolig.
Efter spisningen skulle der fiskes og da min spidskompetence sidst var at fange søpølser, havde jeg ikke de store forventninger til det. Men efter ca 25 minutter, havde vi hevet 14 torsk ombord. En enkelt blev dog smidt ud igen, da den var for lille. Fiskeriet var endda afbrudt kortvarigt af en hval, som dukkede op foran båden. Det var ikke nemt at stoppe igen, men der skal jo også være plads i fryseren. Derefter gik turen ind igen og en dejlig aften kunne afsluttes på sofaen, i hvert fald af Smilla og Carl, som var blevet godt trætte. Anne og jeg havde lige to timers rensning af fisk foran os. Hvor meget blev det så til? Det er jo så her, hvor jeg skulle komme med et meget højt tal, hvis det skulle være en rigtig lystfisker historie, men det blev ”kun” til 10 kilo renset fisk, så de var ikke så store. Hvis bare ikke den hval havde hoppet af krogen!

Første foto af vores bolig fra vand

Bådhygge i kahytten.

Så sejler vi.

Fangsten er landet. Smilla holder vagt!

Der renses.

Og soves.

Efter en lang dejlig dag.

Til sidst kommer lidt ekstra billeder af ungerne.

Jeg er en stor dreng på næsten 7 kg nu.

På indflytningsdagen midt i Juni, hvor stolen blev pakket ud.

Søskendekærlighed overgår alt.

Så skal du bare se her. Og nu kommer den igen...

Far kærlighed er lidt mere tough loving.

Find Holger Carl.

Prøv og find mig nu...

Smilla kunne næsten ikke se ham.

1 måned - status

Vi har nu allerede været her i en måned og det er vist på sin plads at lave en status til jer alle sammen. For vi er nået rigtig langt. Ja faktisk kan man vel næsten sige, at vores hverdag er godt igang, men vi har lavet meget siden sidst, så lad os tage det lidt i kategorier.

Vakant boligen
VI kom til ”vakanten” den aften vi landede og vidste godt lidt, hvad der ventede. Reelt set skal en sådan bolig være indrettet, så man kan flytte ind blot med sin kuffert. Ja hvis den altså er kommet med flyet… Og det gjorde vi andre tre så. Men vi vidste jo, at vi kun skulle bo der i to uger og derfor tager man bare ikke særlig meget ejerskab. Det var et lille rækkehus (i Grønland inkluderer det ikke en have) med udsigt til fjeldet og andre rykkehuse/etage ejendomme. Placeringen var 10 min fra børnehaven hvilket viste sig at være helt ideelt at starte ud med. Alt fungerede i huset på trods af små finurligheder, som man hurtigt lever med.

Legeplads ved vakantboligen inkl. sne/is.

Job
Søren startede på arbejde dagen efter vi var ankommet. I og med han har været på en grønlandsk station før, var systemer til at hoppe ind i. Så han er i fuld gang med at lære byen og sine kolleger at kende. Han arbejder i tre-holds-skift ligesom i DK og det fungerer fint for os alle. Søren vil helt sikkert fortælle meget mere om stationen og arbejdet senere.

Børnehave Esther
Smilla startede i sin nye børnehaven i den uge vi ankom. Vi besøgte alle fire BH Esther om onsdagen og mærkede hurtigt, at vores beslutning var helt rigtig. Stemningen var i top og store som små var smilende og imødekommende. Smilla legede en lille time og så aftalte vi ellers at komme igen dagen efter. Om torsdagen tog jeg (Anne), Carl og Smilla afsted igen. En gåtur på omkring 20 min i 4,5 års-tempo. Nu skulle jeg holde mig lidt mere i baggrunden, hvilket var nemt (og lidt svært med en baby på 1,5 mdr). Smilla fandt alt deres Barbie legetøj og var i himlen. Husk på hun ikke på dette tidspunkt havde set sit eget legetøj i tre uger. Inden frokost gik vi hjem igen. Om aftenen proklamerede hun, at hun gerne ville spise frokost i Esther om fredagen. Så igang med madpakken og afsted næste morgen. Vi var der omkring kl 9, hvor jeg sagde farvel og gik hen for at handle. Derefter hjem til min egen frokost og hentede en dejlig glad (og træt) pige igen kl. 13.
I weekenden sagde pædagogerne, at vi gerne måtte låne noget legetøj med hjem, nu hvor vi ikke havde fået vores ting endnu. Meget sødt og vi fandt et piratskib og nogle slædehunde, som blev brugt flittigt hele weekenden, samt en prinsesse bog med godnathistorier i.
Ugen efter var hendes hverdag normal. Vi tager afsted lidt over 8 og vi henter hende et sted mellem 15-16. Hun har fået mange nye venner, som alle kan sætte sig ind i, hvordan det er at være ny og have brug for at føle sig godt tilpas.
Generelt om Børnehaven Esther: I alt 20 børn til omkring 5 fuldtidsansatte. Jer med små børn ved, at det er bedre end i DK. Børnene er delt op på 3 svømmehold, som hver har en ugentlig svømmedag. De tager afsted efter kl 9-samling og spiser deres madpakker i Malik (som svømmehallen hedder) og er først hjemme i Esther igen omkring kl 14. Hver fredag er gymnastik dag, hvor hele børnehaven drager til gymnastiksalen og får løbet, leget og øvet motorik. Onsdag er maddag, hvor de voksne sammen med børnene laver mad - mange dage over bål enten på legepladsen eller i fjeldet. Hvis nogle forældre har været på jagt/fangst er det tit det overskyede ”bytte” som bliver tilberedt om onsdagen.
Legepladsen er helt i top. Da vi ankom og de første par uger var en stor del af den stadig dækket af sne, men nu er den fri og børnene får glæde af både gynger, svævebane, gokart/cykler, klatrevæg og rutsjebane. Der er givet tilskud fra kommunens side til denne legeplads med den klausul, at Esther passer på den, vedligeholder den og giver de omkring-boende børn fri adgang til pladsen udenfor børnehavens åbningstid. Børnehave Esther skulle efter sigende ligge i et lidt belastet område, men indtil videre er det kun Søren, der kan nikke genkende til det. Smilla og jeg har hverken set eller hørt om noget, som er anderledes end resten af byen.

Smillas nye plads i Esther børnehave.

Permanent bolig
Vores permanente lejlighed havde overtagelsesdato (mandag) d. 15. juni, men allerede om fredagen kunne vi hente nøglen og besigtige vores nye ”bo” (som Smilla kalder det). Og hvilken glædelig overraskelse. Femte etage i anden række fra vandkanten ud mod Nuuk fjord. Fåes næsten ikke bedre. Bygningen er fra 2009 og alt er yderst velindrettet og pænt. Det vi så lige skulle have styr på var hvidevarer. I GL kommer en lejebolig nemlig ikke med alle hårde hvidevarer. Emhætte, ovn og kogeplade var som det eneste fast installeret i denne lejlighed, så vi havde i mange dage været på dvs. køb-bytte-salg-sider, for at finde hvidevarer. Denne opgave er man sjældent alene om, så vi var nogle gange bare ikke hurtige nok. Alternativt til brugte kan man gå i f.eks. Elgiganten og købe nyt til ca. 4000,- kr for de billigeste udgaver at de enkelt hvidevarer. Regn selv ud, hvad den udgift ville løbe op i for os… Nå men på facebook fandt jeg en, der ville sælge en 5 år gammel Miele vaskemaskine billigt. Ham sendte jeg Søren ud til og det viste sig at han også havde opvasker og køleskab. Top dollar og sjovt som tingene kan vende. Det var meget svært for os at bruge weekenden på andre ting end at snakke og besøge lejligheden og jeg kan faktisk ikke huske, hvad vi lavede.

Første udsigtsbillede af mange - forudser vi.

Flyttedag
Mandag var det så indflytningsdag og kl 13 havde firmaet meldt deres ankomst til Tuapannguit 5. Fra morgenstunden pakkede vi vakantboligen og satte kursen mod midtbyen. Det blev en rigtig fin dag med en vis grad af kaos, men også lettelse. Der var til sidst kasser, pap og bobleplast over alt, men vi genså alle vores ting og ikke mindst Smillas legetøj og hendes nye seng.

Første container ankommer.

Der stables og leges.

Alt var pakket ind. ALT

Smillas værelse og den vigtigste kasse. Eller en af de vigtigste.

Bagerpapir i overflod.

Sommeren er kommet til Nuuk og nogle dage var vi 24 grader.

Midnatssolen og vores udsigt ud over den gamle bydel med Hans Egede Kirken i midten.

Afrejse til det kolde nord.

Endelig blev det tid.

Efter næste 2 et halvt års venten blev det endelig tid til at tage til Grønland igen. Jeg ved, at Anne har lavet et lille indlæg om vores tur herop, men I får lige den udvidede version.

Den sidste tid inden vi skulle af sted, var meget travl med klargøring af hus til udlejning, barnefødsel, kaffemik, barnedåb, bryllup hos Eva Lykke og så lige en tur i sommerhuset, hvor jeg (Søren) synes, at det passede fint, hvis vi lige støbte det sidste sokkel inden vi tog afsted.
Vi var derfor meget klar til det afslappede grønlandske tempo, da vi trætte gik i seng søndag aften efter en hyggelig afskedsmiddag med bedstemor, bedstefar, farmor og farfar.

Kaffemik for alle sjællænderne lørdag d. 16. maj.

Pakning op til flytning d. 17.+18. maj.

Flyttebilen fyldes d. 19. maj.

Barnedåb d. 24. maj.

Men helt afslappende blev det nu ikke.

Vi stod op kl. 0300 (dette tidspunkt var nøje blevet beregnet aftenen før med god assistance fra den ældre generation), vi skulle nemlig gerne være i København mindst 2 timer før flyet gik kl. 0900 og så skulle der også gerne lige være tid til en stille og rolig kop kaffe i lufthavnen inden check-in.
Kortegen med vores lille familie og bedsterne, farmor og farfar tog afsted og det gik strygende. Lige indtil vi nåede en kø på grund af et uheld udenfor København og vi nåede vist alle sammen at blive lidt spændte på om vi ville nå det.
Fremme i lufthavnen kl. 0800, så der var ikke tid til kaffe, men heldigvis havde vi tjekket ind hjemmefra, så det skulle nok gå. Vi skulle dog lige have udleveret en taske til vores barnevogn, det var dog ikke noget problem, for vi havde ringet dagen før og den skulle nok være klar. Vi vidste bare ikke at der ville være ventetid på et kvarter før den kunne udleveres. Nå, men med den detalje bag os, var det bare at aflevere bagagen og så afsted.
Ja, der var dog lige det, at jeg jo havde mit våben med, så min bagage kunne ikke afleveres i check-in og så skulle barnevognen også afleveres et andet sted. Det var naturligvis i hver sin ende af lufthavnen.
Kl. 0830 var alt afleveret og vi blev enige om, at der nu kunne bruges 5 minutter på afsked, hvor vi ville lade som om, at vi ikke havde travlt.
Da den tårevædede afsked var overstået, skulle vi lige nå sikkerhedstjek og da det var overstået var det fuld fart gennem lufthavnen, hvor de var begyndt at kalde vores navne over radioen. Jeg vidste slet ikke at alle blev budt velkomne på sådan en måde, det er nu en fin service.
Da vi kom ind i flyet sad alle de andre passagerer også og kiggede forventningsfuldt efter os, de var nok glade for at se os.

Flyveturen fra København til Kangerlussuaq gik godt. Smilla og Carl opførte sig eksemplarisk og vi var vist alle glade for at have hele 4 timer til at slappe af i.

Danmarksflyet - the one.

Hvad bedre tidsfordriv end lego, hvor 1000 små ting kan blive væk...

Carl havde mange nye oplevelser.

Airbus selfie.....

Da vi nåede Kangerlussuaq og kom udenfor blev vi mindet om, at de vist havde sagt noget om usædvanligt meget sne og kulde i Grønland i vejrudsigten gennem de sidste par uger før vi tog afsted. Måske vi skulle have pakket lidt varmere tøj.
Efter en lille times ventetid i lufthavnen, hvor jeg (Søren) lige nåede at hilse på kollegaen, inden vi igen skulle afsted. Da vi lettede og kunne se Kangerlussuaq forsvinde under os, nåede jeg lige at tænke, det var ellers et hyggeligt lille sted, det kunne være vi skulle prøve at arrangere et lidt længere ophold næste gang vi skal mellemlande der, inden de sagde over højttaleren, at vi desværre skulle tilbage igen, da der var tanket for meget brændstof på flyet og Flaps´ne ikke kunne slås op. Flyet kunne derfor ikke lande i Nuuk, hvor landingsbanen ikke var så lang. Efter at have fløjet i cirkler i omkring 40 minutter, hvor vi dog fik en flot tur over indlandsisen, landede vi igen i Kangerlussuaq.
Nu startede den store tålmodighedstest og efter 7 timers venten, hvor vi ca en gang i timen fik at vide, at nu var flyet klar til afgang, var det endelig tid til den rigtige afgang. Ventetiden blev dog lige krydret af, at jeg blev kaldt op til skranken, hvor de kunne overbringe mig nyheden, at man havde glemt min taske i København, men jeg kunne få et overnatningssæt, når vi nåede Nuuk.
Flyveturen til Nuuk gik planmæssigt og da vi nåede lufthavnen, krævede det bare et opkald, så kom der to patruljevogne, som ville køre os til vores midlertidige bolig i Nuuk.
Der var så bare lige det, at vi havde Carl på 7 uger med og patruljevogne havde ikke noget børnesæde i. Efter nøje overvejelser besluttede vi, at patruljevognene kørte til vores midlertidige bolig og vi ventede på en taxi, som kollegaerne forsikrede, at der kørte masser af fra lufthavnen.
 

Dashén venter på reparation.

Ja, når man nu får en ekstra tur, kan man jo lige så godt nyde udsigten.

Kangerlussuaq havde heldigvis en legeplads.

Efter 15 minutters venten, hvor vi ikke havde set nogen taxi, ringede jeg til taxiselskabet, hvor jeg fik fat i en flink mand, som sagde, at der sikkert var en taxi på vej, for de kørte hele tiden fra lufthavnen.

Efter yderligere 15 minutters venten, hvor der stadig ikke var kommet nogen taxi, var Annes tålmodighed ved at være brugt og det kunne ikke misforstået, da hun sagde, ”Søren, nu må du gøre noget”.
Efter endnu et opkald til taxiselskabet, som denne gang ikke slap afsted med kun at have en formodning om at der ville komme en taxi, kom der en taxi, som uden yderligere problemer kørte os direkte til vores vakant-hjem, hvor kollegaerne ventede med vores oppakning.
Endelig var det tid til afslapning og meget tiltrængt nattesøvn i vores nye hjem.

Det kommer vel ikke bag på nogen, når jeg fortæller, at den rene T-shirt, som var i overnatningssættet viste sig at være str. small, da jeg skulle have den på næste dag.

Efter mange timers rejse var der ikke meget energi tilbage.

Hvad sne? Vi troede det var sommer!

Så blev den ældste også træt.