Vores Grønlands eventyr: Status

Som I jo nok kan se på hyppigheden af vores indlæg, så har vi nok at se til i Nuuk. Vi vil derfor prøve at tage jer med en tur gennem vores sidste måneds tid.

Lena og Allan hånd i efter vielsen.

Udenfor kirken.

Familie billeder.

Vi er i kirke.

Bryllup:
Kort tid efter at jeg (Søren) var startet på stationen, fik jeg at vide, at Lena, som jeg også arbejdede sammen med i Ilulissat, skulle giftes. Hun inviterede hele familien med i kirken og til efterfølgende reception. Så vi troppede alle op i kirken, jeg var dog i uniform, da vi havde aftalt at vi skulle lave espalier efter brylluppet.
Brudeparret var tradtionelt klædt, men da brudens nationaldragt er temmelig tung og ubehagelig, klædte de om til alm. (I dansk tankegang) bryllupstøj efter kirken.
Til receptionen var der grønlandske og danske specialiteter. Det var dejligt at smage lidt grønlandsk igen. Vi overlod dog Mattakén til grønlænderne, da vi endnu ikke nyder det helt så meget som dem og da det er noget mere sjældent hernede end nordpå, hvor vi var sidst.

Sørens første sejltur i Nuuk.

Skydning -bag skjold.

Politihund og gummibåd -spændende kombi.

Tjenesteskydning:
Politiet skal jo træne deres skydefærdigheder her som i Danmark. Her er det dog lidt mere omstændigt, da der er ikker er nogen skydebane og heller ikke så mange egnede flade steder. Så skydningen foregår ved, at man booker en båd og sejler ud til en ø lidt udenfor Nuuk. På øen opsættes skydeskiver og vupti, så har man en skydebane. Da vi blev sat af på øen sejlede båden, en Targa, helt ind til land, så vi kunne springe direkte på land, men da vi skulle hjem igen var det blevet lavvande, hvilket nogle stedet betyder, at vandstanden sænkes med 5 meter, var det ikke muligt for båden at komme helt ind til land. Vi blev derfor alle hentet med gummibåd og sejlet ud til båden, det galt også tjenestehunden, som ikke var helt stolt ved situationen.

Arbejdet:
På stationen er der mange mennesker i forhold til sidst, hvor vi kun var fire, her er vi vist omkring 50, men jeg har ikke mødt alle endnu, da flere er på ferie i Danmark.
Mit arbejde skulle egentlig minde meget om det, som jeg laver i Danmark, men da man er midt i en større omlægning heroppe, har vi mange kasketter på. På en normal hverdag skal vi i dagstimerne, sidde i ekspeditionen, tage telefoner i vagtcentralen og optage anmeldelser, køre ud til de opgaver vi modtager og hjælpe til i driften med alm. sagsbehandling. Så det har taget noget, at ”lande” heroppe, men jeg synes, at jeg er ved at have styr på det nu.
Jeg har fået lov til at starte et holdmøde op heroppe, da jeg synes, at der mangler et sted, hvor holdet kan få lov til at tale sammen og få nogle fælles informationer. Så midt i august, skal vi have vores første holdmøde, hvor jeg har meldt mig som talsmand. Så må vi se, om der er andre der stiller op og der så skal være kampvalg.

Vandreture:
Vi er så småt gået igang med at udforske byen, som vi er landet i, men det er kun blevet til småture i nærområdet ved lejligheden. Det er ikke så nemt at vandre i fjeldet med en barnevogn, så vi glæder os til Carl bliver lidt større, så han kan sidde i en bæresele, så bliver det nemmere.

Statuen Hans Egede står på en "stort" bjerg ved kirken. Det er det vildeste klatring vi har lavet indtil videre.

Soppetur ved stranden.

Koldt var det!

På tur med vores dejlige cykel.

Smilla på tur med børnehaven. Billede taget fra vores lejlighed.

Sæl flænsning på nationaldagen.

Første hval set fra lejligheden. Vi håber på bedre i fremtiden.

Byen:
Vi er godt nok kommet til storbyen. Her er indkøbscenter, specialbutikker, diskoteker, svømmehal og så har Anne også opdaget Caféerne, skal jeg lige love for.

Studenterne løber rundt i byen og synger på deres dimisionsdag.

Solen nydes på vores terrasse.

Nat billede fra vores køkkenvindue.

Mødregruppe: (skrevet af Anne)
-Det med Caféerne er slet ikke så galt.
På trods af utallige lovninger om eksklusion fra min dejlige (Smilla)mødregruppe i DK, valgte jeg at melde mig til endnu én (Carl)mødregruppe hos sundhedsplejersken, da vi ankom. Og den er godt oppe at køre nu. Seks nye skønne mødre ses jeg med mindst én gang om. Det er dejligt at have nogen at mødes med, som nogle dage heller ikke tænker på andet end amning, afføring og tigerspring. De har alle sammen babyer fra maj, så Carl virker nogle gange lidt som en basse.

Fire af babyerne fra mødregruppen. "Carl og pigerne"

Vores weekend familie:
Ca tre uger efter vi var ankommet begyndte en ny pige i Esther børnehave -som sjovt nok hedder Esther. Hende og hendes familie er vi blevet rigtig gode venner med og vi tilbringer mange sjove timer med dem. Pigerne ser vi stort set ikke, når de er sammen, da legen går helt af sig selv. De har en lillesøster, Sigrid, som er 9 dage ældre end Carl. Sammen med mor Rebecca vil jeg gerne indrømme, at jeg får nogle dejlig cafe kaffer :O) Far Kristoffer er læge på Sana og familien skal være her indtil midt i december. Hvis vi lader dem rejse hjem…

Smilla og veninde Esther.

Seværdigheder og turistoplevelser:
Det er en noget anden oplevelse denne gang, end sidst hvor vi ikke ville gå glip at nogen oplevelser overhovedet. Denne gang slapper vi lidt mere af, da vi jo skal være her i lang tid. Men nogle ting, kan vi ikke bare springe over og vente til næste gang, som f. eks. da dronningen var her. Hun ankom med kongeskibet i kolonihavnen ikke så lang fra vores lejlighed. Smilla ventede på hende sammen med børnehaven.

Koret til Dronningens ankomst.

Og her er hun/de så.

I går blev vi inviteret med ud at sejle sammen med min kollega, Jakob, hans kone, Lise og deres søn, Malakias. De har en 27 fods ”Master” turbåd, så der er god plads til alle. Vi blev hentet af Jakob og kørt til båden, hvor Lise og Malakias stod klar. Smilla glædede sig meget til at komme ud at sejle og hun var klar til at få redningsvesten på allerede oppe ved lejligheden.
Vi sejlede et lille stykke udenfor byen, hvor vi fik aftensmad og blev vugget lidt af bølgerne fra de utallige speedbåd, som sejlede forbi. Rensdyrjagten går ind d. 1. august og derfor skal alle ud. Det gjorde det lidt udfordrende at spise, men Carl var vild med konceptet af en vuggende bolig.
Efter spisningen skulle der fiskes og da min spidskompetence sidst var at fange søpølser, havde jeg ikke de store forventninger til det. Men efter ca 25 minutter, havde vi hevet 14 torsk ombord. En enkelt blev dog smidt ud igen, da den var for lille. Fiskeriet var endda afbrudt kortvarigt af en hval, som dukkede op foran båden. Det var ikke nemt at stoppe igen, men der skal jo også være plads i fryseren. Derefter gik turen ind igen og en dejlig aften kunne afsluttes på sofaen, i hvert fald af Smilla og Carl, som var blevet godt trætte. Anne og jeg havde lige to timers rensning af fisk foran os. Hvor meget blev det så til? Det er jo så her, hvor jeg skulle komme med et meget højt tal, hvis det skulle være en rigtig lystfisker historie, men det blev ”kun” til 10 kilo renset fisk, så de var ikke så store. Hvis bare ikke den hval havde hoppet af krogen!