Farmor og Farfar er her

Farfars billeder lige før landing i Upernavik. Vores hus er til at skimte, men det vidste de jo ingenting om, da de sad deroppe. Senere skulle det vise sig, at de tog den lille vandretur op til parabolen og tog billeder af et andet fly der ankom.

Juhu, vi har besøg. Farmor og Farfar ankom helt planmæssigt sidste søndag d. 8 efter et par dage undervejs. De var lidt trætte, men glade for at være fremme. Vi syntes det var fantastisk, at det ikke længere var en  "anden dag", men rent faktisk i dag, vi skulle i lufthavnen og hente Farfar og Farmor. Smilla skulle lige se dem an en times tid, men nu deles der krammer ud til højre og venstre (dog flest til Farmor).

De var med, men har ikke fået øje på os endnu.

Så bliver der taget billeder den anden vej af de ventende.

Flyet er hurtigt afsted igen efter blot en halv time på jorden. Der er flere, der skal have besøg af deres Farmor og Farfar.

Det er bare skønt at have nogle at vise det hele til. Det er jo ikke de store turist-udflugter vi kan byde på i vores lille by.

Vores første gåtur bød på de famøse gule prutposer, da det var mandag formiddag.

Et af Farfars by billeder med både nanu-skind og slædehunde.

En helt snefri legeplads, stadig med en fatastisk udsigt. Smilla er meget modig og skulle vise Farmor og Farfar det hele, helst på én gang. Hun er også blevet god til at spotte "legepasser" fra lang afstand.

Og første gyngetur alene. Det var vildt med blot ganske små skub.

Leg med Farmor -Smilla i bur. Bemærk påklædningen (det gælder især Bedstemor og Bedstefar, der snart kommer herop og skal lege det samme sted). Det er sommer i Upernavik og vi smider gerne jakken.

Hvis man gjorde sig umage og tog Smilla på nakken, kunne man se hele byen/øen på én dag. Men vi deler det lidt ud, så vi kommer afsted hver dag og går nogle dejlige ture. Mange af dem går naturligvis forbi butikken, men opstigningen derfra til vores hus er også en sejr i sig selv. I dag tog Farmor og Farfar strækningen helt uden hvilepause (vi kalder det udsigts- og vandpause).

Så er vi for første gang i det lokale museum - i alt tre huse; den gamle kirke; den gamle butik og så ét der udover. Det er en rigtig fin samling af det meget autentisk Grønland, hvis man kan sige det sådan. Der er alle de gamle redskaber, tøj, både, kajekker og forskellige sælskind. Den gamle kirke er indrettet som i de gamle dage, hvor den også blev brugt som "sysselsal" (hvor en form for byrådsmøder blev holdt, er mig og Farfar blevet enige om). Det er et hyggeligt lille samfund man får indtrykket af, når man ser sådan nogle gamle ting. Der var også billeder af vores tidligere regentpar i den gamle kirke. Jeg ved ikke om Dr. Margrethe er lagt lidt på is heroppe, fordi hun ikke kunne lande sidste år og måtte aflyse sit lææænge-ventede besøg, men hun var der i hvert fald ikke. Hun hænger på stationen, Søren.

Med flotte sælskind i baggrunden og man kan lige skimte en slæde. Farfar finder museumsindstillingerne, Smilla hjælper.

Gammeldags jagt udstyr og en udstoppet sæl, Smilla blev lidt bange for. Det er sådan, at nogle hvaler skal fanges på den gammeldags måde med harpun fra kajak. Så når de mange både spotter en hval, kommer den medbragte kajak i vandet og en jæger skal så ramme den med håndharpunen. Dette er ofte en ung mand, der skal "indvies". Efter det traditionelle skud, fyres der ellers løs med rifler indtil hvalen giver op.

Sysselsalen med en fantastisk stor Nanu-stol. Man kunne lige se alle de anorak-klædte grønlændere sidde rundt om bordet og blive enige.

Vi har også set den nye kirke med den hyggelige stemning. Vi kom for sent op til at nå gudstjenesten, så den må Farmor og Farfar have tilgode. Vores vej er også gået forbi den flotte udsmykkede kirkegård, med den fantastiske udsigt.

Gudstjenesten var lige slut, så vi nåede at se de levende inden alle forlod kirken, naturligvis med sælskind på knæfaldet.

En grønlands pige i sin første nationaldragt. De ved at mange vil tage billeder af dem, så det var ikke et problem at få lov til.

Gravstederne kan af gode (kolde) grunde ikke være nede i jorden. Så kisterne bliver dækket med store sten og beton eller en støbt betonklods. Derefter pyntes den med kunstige blomster, som forbliver farverig i mange år. Det er derfor et meget smukt syn på dette hellige sted med udsigt.

Farfar, Smilla, Farmor og den flotte blå nord-himmel.

Byen er efterhånden også ved at blomstre med små søde hundebasser alle vegne. Nogle er dem er blevet store og modige, så vi kan snakke lidt med dem. Smilla synes den hvide ligner en Nanu (isbjørn).



Sød lille modig slædehund, der er på ekspedition i nabolaget. Dens to søskende blev på behørig afstand.





Juhu Farfar og Farmor er kommet og vi kan gå lange ture til legepladsen.

Farfar har fået billede af vores forsyningsskib på et af dets korte visit og to sejlbåde, vi har besøg af for tiden.





Vi har holdt forsinket fødselsdag for Farmor heroppe. Hun fyldte år d. 1. juni, som vi lige netop ikke nåede at være med til i DK.



Sørens kollege Niels Henrik er i Illulisat for tiden, men vi fik besøg af hans kæreste Mine og deres søn Atingua.



Atingua og Mine blev og spiste. Det var rigtig hyggeligt.

 

Farfar fik billede af vores helikopter, da den var på vej ind i sit hus en aften.



Vores flotte by og vores flotte solskin. Det er Farfars billede, så måske han drømmer om at være rejse med båden.



I går fik vi en dejlig sejltur. Vi skulle have været afsted kl 10, men der lå Upernavik i tæt tåge og vi ville vente til om eftermiddagen. Kl. 15.30 kørte Far og Farfar på tåge-inspektion og snakkede med vores styrmand. Kl. 16.10 sad vi i båden på vej ud ad havnen. Tågen viste sig at være tiltrukket af Upernavik, for styrmand Jan fandt hurtigt det gode solskinsvejr og vi prøvede lykken som fiskere. Eller Far og Farfar gjorde. Jeg vil sige det med det samme. Vi fik ingenting med hjem. De torsk vi fik på krogen var grønlandske fjordtorsk, som ikke var nær så gode som de rigtige torsk, så de fik lov at overleve. Ulkerne røg også ud igen, da man hvis skal vide lidt om, hvad man gør, hvis man skal spise dem. Far Søren blev utrolig god til at fange, hvad Jan kaldte søpølser. De lever helt nede på bunden. De kan ikke svømme, de har inden hovedet (og jeg går udfra, derfor heller ingen hjerne), de er fyldt med vand inden i og....surprise...man spiser dem ikke. Et par gange var der store rigtige torsk på krogen. De er så til gengæld kloge nok til at hoppe af inden de kommer op i båden. Så derfor: vi kom tomhændet hjem. Drengene fiskede fra det der hedder en langline. Det er blot et hjul med en meget kraftig line på, som sidder fast på båden og fiskene bliver fanget (eller ikke fanget) med blink og tre andre kroge forklædt som gummiorme. Lige meget hjælp det. Men vi nød turen og vejret var skønt.

Vi mødte Sørens kollega, Esra, på vores tur og blev inviteret i land på hans lille ø, med dejlig sand strand og edderfugle (vi så mest efterladenskaberne fra dem).

De gamle grå styrer båden.

AFSTED - DER - UD - AF!!

Smilla og Farmor tegner på tryllepladen. Bemærk venligst tegne-hastigheden.

Den gamle bydel set fra havet.

Dumpen set fra havet. Det bliver den jo ikke smukkere af.

Der var andre end os ude at sejle og fiske. Tågen spøger.

Vi kom forbi mange øer på vores tur. Dette billede er tager op gennem soltaget.

Nyfanget ulk. Den vil vi ikke spise.

Smilla spiser kiks på trappen. Jeg har lige bedt hende om at smile...

Fisker Søren med en rigtig flot søpølse.

Fisker Farfar.

Den lille strand ø, hvor vi fik leget med små sten inden turen gik hjemad igen.

Det var en rigtig dejlig dag som sluttede i et tågeindhyldet Upernavik kl. 21. Efter en hurtigt omgang havregrød sov Smilla som en sten kl 22. Hun havde klaret turen på flotteste vis. ingen tvivl om, at hver eneste kvadret cm på den lille båd er undersøgt, men der var ingen brok og til tider kunne vi endda blive enige om, at det var bedst at "slapper af" med sutten i munden i mors favn. Det sidste stykke sejlads inden vi var hjemme var lidt "rough" og vi legede, at det var som at hoppe på en rutchebane. Hun syntes det var spændende og hoppede selv med, når der ikke var bølger nok. Hun kunne slet ikke mærke, hvor nervøs Farmor var for, at bunden skulle gå ud af båden, heldigvis...

Farfars billede af midnatssolen en af hans første dage.

Nå jo, og så er det jo en lille pige vi efterhånden har i huset. Nu med hestehale og spænder. Vi arbejder stadig på holdbarheden, men det kommer vel med tiden.

To børn har fundet nogle små fugle. Gad vide om de overlever dette eventyr.

Så er der fest. Farfar og Farmor var på gå-tur og fik en ven. Det var ham, der spillede grønlandsk top for det halve af byen på sit stereo på terrassen.

Midnatssolen i tåge. Den ligner næsten månen lige nedenunder ledningerne.

Vi får lov til at have Farmor og Farfar her helt indtil på lørdag, hvor de skal tilbage til Ilulisat, med kystbåden til Sisimiut og derfra flyve hjem via Kangerlusuaq. Det er selvfølgelig hvis, der ikke er for tåget til at flyet kan lande i Upernavik, hvis kystskibet afgår til tiden og hvis smeltevandet ikke har taget landingsbanen med sig i Kangerlusuaq. Aajungilaq...det skal nok gå.

P.S. Vi har selv en fuglerede under vores trappe. Dette billede tog Farfar den dag de ankom.

Dette billede er taget i går - en uge senere, der er altså noget, som går hurtigt på Grønland.