Carl, Smilla, Anne og Søren er igen i Grønland. Vi har været afsted før, hvor vi var i Upernavik og i Ilulissat. Denne gang er vi taget til Nuuk.
Du kan følge med i vores eventyr herinde. Vi glæder os til at vise jer, hvad vi oplever.

lørdag den 7. juli 2012

Smilla

Hvordan klarer Smilla hele denne omvæltning, tænker I nok og nu skal I få en lille update fra hendes liv.

Hun er ved at have rigtig godt styr på, at jeg (Mor) altid er der. Ja, man klader sådan set bare, så får man svar eller mælk eller kiks eller puffer eller "naner" (banan). Det gør hende meget tryg og selvstændig og vi er helt naturligt også nået til "vil-selv-alting!"-perioden og det er så bare ikke altid man lige kan alligevel. F.eks. er det mere reglen end undtagelsen, at hun skal vælte et glas mælk eller i hvert flad spilde i løbet af et måltid -altså tre gange om dagen. Så nu siger hun selv med hagen lidt nede og lav stemme "sig-ki" (forsigtig), når hun tager glasset i hånden. Derfra og så til ikke at spilde arbejder vi stadig lidt med.
Hun har heldigvis ikke lavet særlig meget om på sit sovemønster, så sengetiden er stadig kl 19.30 og putningen kører som den plejer. Hun er langt fra gammel nok (og heldigvis ikke opmærksom på) til at se/høre de børn, der leger ude til kl. 2 om natten.
"Far arbejd" har fået en anden betydning heroppe. I Danmark, når Søren skulle have en normal formiddagsvagt, ville han kører afsted kl 6 inden vi helt var vågne og være væk indtil kl. 16. Nu tager han afsted efter morgenmaden og kører eller går de 5-10 min ned til stationen. Hvis vi så skal ud og lege, gå eller handle er det næsten stensikkert, at vi møder ham i "ti-bilen" (politibilen), ja måske helt op til tre gange i løbet af en formiddag. Det krævede i starten lige lidt tilvænning at skulle sige farvel til ham så mange gange på en dag, men nu er den inde på lystavlen, at "Far arbejd" "se sener" (ses senere).
Legepladsen ligger lige overfor stationen. I denne uge har vi kombineret dette koncept næsten hver dag. -Vi bruger den tomme detentions fællesrum, når der skal skiftes ble, vi kommer og nasser smør til vores medbragte boller, vi kommer med frokost til far og spiser sammen med ham eller vi nyder fredagssodavand med alle kollega'erne ved fyraftenstid. Det er meget hyggeligt og stemningen er altid god.

Selve legepladsen er jo så Smillas. Ja faktisk er hun lige med far nede og så til den nu. Ingen må rigtig bruge den, når hun er der, men alle er temmelig spændende, når de alligevel gør det. Alle børnene er meget smilende og interesserede i hende og hun er ved at vænne sig til at blive aet og snakket til. Vi er i gang med at øve atsige goddag med hånden, da store krammer ikke føles helt naturligt endnu.
Da vi ankom var legepladsen ligesom resten af Upernavik fyldt med sne. Den er væk nu og der har vist sig at være en næsten fugleflugts-lige smutvej ned ad bjerget, så vi kan gøre turen på 10-15 min. i Smilla tempo.
Det har gjort den lille prinsesse, som jo ellers var meget sløj til at komme ud af starthullerne ift. at gå, til lidt af en bjergged. Hun kan se, hvor man skal træde for ikke at falde og siger "mor, oppe dig" (Mor bær mig lige, please), når hun ikke kan overskue en nedstigning. Men hver dag kan hun selv lidt mere. Og hun har i bedste Bedstefar-stil stadig tid til at stoppe op og spise "fug fyver" (se der er en fugl) eller "stor vand, i-berg" (det store hav og der er sørme også isbjerge idag).

Vores faste isbjerg som mest af alt ligner en fodboldbane. Det flytter sig fra og drejer fra dag til dag, men vi kan altid få øje på det et sted.
I denne dejlige tid med masser af sol er der imidlertid opstået et nyt koncept, som vi følger, når vi kan. SKYGGE. Det er en sjov størrelse, ikk?! Den er der vistnok altid, men den kan flytte sig og man kan stå på andres, men ikke rigtig ens egen. Meget fascinerende og det kan faktisk få os hele vejen hjem, selvom de små ben havde givet op.



 


"Hunde-basserne" er en anden ting vi går meget op i. Vi har jo vores nabo hunde, som vi kan se til gennem vinduet (nu hvor sneen er væk) eller fra vejkanten. Men der er mange rundt omkring i byen. Nogle af dem har hvalpe -"baby hunde". Slædehunde skal først være i lænke, når de er tre måneder. Indtil da må vi sådan set gerne snakke med dem, men vi gør det ikke. Vi ser bare på dem, snakker med dem og så går vi hjem igen. Vi kan også nogle gange høre dem tude. Bl.a. hver onsdag, når brandstationen tester sirenen. Det kan høres i hele byen og hundene stemmer i, somom det er moderhunden, der kalder. Og når hundene tuder, siger Smilla bare "hunde mad", som om det er spisetid.

Smillas sprog er jo i rivende udvikling og i forhold til at lære farvefrne at kende, kunne vi ikke være endt et bedre sted. Alle husene har forskellige farver og de bliver tit remset op. Specielt ét hus bliver spottet på lang afstand. Det er nemlig lilla, som vistnok er Smillas yndlingsfarve. Ellers er der røde, blå og "mer blå", når der er to eller tre. "Smilla hus grøn" og det kan også ses fra lang afsted. Tit efterfulgt af "ikk hjem" (jeg vil ikke med indenfor nu!)

Spot det lilla hus som viser sig frem på bakken. Lufthavnen ligger på toppen.

En meget flad "nanu" (isbjørn) som vi snakker lidt med, når vi møder den. "Hænger der."

Vi leger tit gemmeleg (ofte i kombination med fangeleg), da det er en meget nem leg. Man behøver blot vende hovedet, smugkigge lidt og sige "gemme sig". Så er man borte og bliver først fundet, når man vender hovedet tilbage. Ja, man kan faktisk lege det over alt. Ganske enkelt. Prøv det.
Smagsløgene er også ved at tage form efter livets goder. Sodavandsis med Far er det helt nye hit i tæt konkurrence med mini vingummi'er og chips. Så vi er på vej i den rigtige retning, vil mange nok mene. Det var nok også gået den vej, hvis vi havde været hjemme. I glasset har vi stadig kun mælk eller vand, selvom alt andet også nogle gange står på tilbudslisten. Den langtidsholdbare mælk har vi derfor 12 liter af i køleren, så vi ikke skal slæbe det op ad bakken og ikke løber tør foreløbigt.


En anden meget kær ven er "Smilla ajdePate" (iPad) som indeholder alt lige fra "av gumme; sesse; Teletubbies og Traktor Tom" (en duplolego app, med en giraf (gumle), der falder og slår sig; et Silke spil med sangen Tornerose var et vakkert barn; de sidste to er jo bare tegnefilm).

Rasmus Klumps budskab bliver spredt til to piger ved bygden Tasiuasaq, mens deres forældre klarer politisagerne med Far Søren.

Frugt på politikutteren kombineres med en lille gåtur, som omgivelserne tillader.

Morgenmad på politikutteren for for 1,5 uge siden.
Ellers er hun bare med på alle oplevelserne. Bygdeturen i det store skib gik simpelthen så fint. Hun blev rigtig gode venner med alle sømændene og vi fik set mange nye legepladser og hundebasser.
Så der er vist ingen tvivl om, at hun er faldet godt til. Jeg nyder at være sammen med hende hver dag og jeg synes, hun er så herlig og begyndt at gøre/sige en masse sjov ting. Hun er meget selvtænkende i forhold til omsorg og behov, hvilket gør livet som mor meget nemt. Det jeg ikke kan give hende er jo så danske legekammereter på hendes alder. Igår snakkede vi med veninde Ellinor over skype, hvilket blev taget rigtig godt imod. De sagde hej til hinanden og Smilla så frække Elli, der ikke kunne holde fingerne fra tasterne og til sidst måtte i seng. - Det var over Elli's sengetid og Smilla kunne ikke rigtig koncentrere sig efter hun var væk, så her blev det ajdepate-tid.
Smilla og Mor synger i naturen efter frugt i det grønne.
Til sidst kan I få en lille smagsprøve på, hvad der også går meget tid med i Smillas univers for tiden, nemlig sang: Den lille sopran.

Alt i alt en gave som nogen har syntes vi skulle have nu og vi nyder hvert minut.

//Anne

3 kommentarer:

  1. Det lyder godt med at hendes ynglings farve er lilla, det er godt hun er med på mosters mode...
    Hils hende fra moster :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lover at hilse og vi øver os videre på lilla. Men der er som sagt ikke mange huse i den farve.
      Håber du har en god ferie?!
      Kram

      Slet
    2. Jeg har en super ferie. :)
      Jeg sover for det meste længe til 12-1 stykker om dagen og federe den foran fjernern sammen med mutti som jeg kalder hende ;) :)
      Også skal vi til Sverige nu her, så det bliver jo bare godt at komme derhen og ligge ved stranden og nyde det forhåbentlige gode vejr. Og ikke for at glemme at jeg nok også skal en tur i vandet eller flere gange, men vi får se hvad det bliver til. :)
      Håber også at i nyder det oppe nord på :)
      Hyg jer til vi forhåbentlig ses i danmark snart. :)
      Kram og kys fra moster/lea :) <3 <3

      Slet