Julen og nytåret.

Månen står højt på himlen midt på dagen, solen ser vi ikke noget til.

Der er ved at være gået lidt tid siden vores sidste indlæg, men vi skulle vist lige komme os over alle højtiderne.
Lillejuleaftensdag var vi til julefrokost hos Niels, som er betjent på stationen. Det var meget hyggeligt, han bor midt i byen i en lejlighed ovenpå Glaicer-shop.
Da vi kom hjem blev juletræet pyntet, hvilket var lidt svært, når Smilla mente, at pynten skulle tages af og ikke sættes på, men det gik. Læg venligst mærke til lyseholderne, som er tøjklemmer med ståltråd. Der var ikke flere i byen, så må man jo være kreativ.

Vi havde en dejlig juleaften, hvor vi holdte traditionel dansk jul sammen med morfar og Niels. Vi startede dagen med madlavning, som I så mange andre hjem. Den stod på and, flæskesteg, hvide og brunede kartofler plus tilbehør.
Efter madlavningen tog vi i kirke i Zionkirken. Smilla, Anne og jeg tog børnegudstjenesten kl. 13, mens morfar ventede til kl. 15 og tog den voksne udgave sammen med Niels. Vores gudstjeneste startede med, at de kommende konfirmander stod ved alteret og sang en sang for os. Derefter var der normal julegudstjeneste på grønlandsk, hvor vi forsøgte, at rejse os på de rigtige tidspunkter. Det er bare lidt svært når ikke grønlænderne er helt enige om, hvornår man rejser sig. Da det hele foregik på grønlandsk ved vi jo faktisk ikke, hvad der blev sagt, men vi fik da lige en dansk velsignelse til sidst, så blev det alligevel jul.
Morfar fik den helt store tur med stort kor og han var meget begejstret, han sagde da ihvertfald, at det var godt nok og det er store ting for en Thybo.

Man må ikke tage billeder under gudstjenesten, så det blev til et hurtigt et på vej ud

I løbet af dagen fik Smilla lidt gaver og hun har helt sikkert fundet ud af konceptet, der gik ikke lang tid før papiret var flået af. Hun startede jo forresten dagen med, at få den sidste gave ikke pakkekalenderen, som hun tjekker hver morgen og har været meget glad for. Tak til hjælpnisserne i Danmark.

Juleaften venter.

Efter maden, som blev god på trods af, at sværen ikke blev helt så sprød som til julefrokosten, at jeg ikke lige vidste, hvilken vej anden skulle vende i ovnen (men det ved jeg nu) og vi lige måtte ringe til farmor i DK og få lidt tips til de brunede kartofler, blev det tid til flere gaver. Men først skulle der lige danses lidt om juletræet.

Det fine lille juletræ. Og det er altså ikke af plastik.

Så var det endeligt tid til gaver og her var Smilla igen maxklar, hun udbrød meget begejstret "næææææææ", da hun havde åbnet en af gaverne. Da vi spurgte hende hvad det var, svarede hun, mindst lige så begejstret, " det ved jeg ikk".

Gaveregn og Niels i baggrunden.

Smilla nåede ikke alle gaverne, da det hele var meget overvældende, så næste morgen var der også 5 pakker af glæde sig over.

Efterfølgende blev det sengetid for Smilla og vi fik ris a la mande og hyggede. En dejlig dag.

Juledagene gik med lidt arbejde for mit vedkommende og ellers stod den på afslapning, hygge og ikke mindst leg med de nye gaver.

Et udpluk af Smillas gaver. Vi takker mange gange for dem alle. Det er dejligt at vide at vi ikke er så langt væk alligevel.

Man skal være en hurtig fotograf, hvis man skal nå det.

Den 30. december blev vi inviteret til kaffemik hos Ejvind. Han og hans kone, Kathrine, havde lavet alle de grønlandske specialiteter, så det var igen en god oplevelse ikke mindst for morfar, som vandt stor respekt, idet han startede fra en ende af og pløjede sig igennem alt lige fra sælspæk til kogt hvaltarm.

Ja kaffe-mik er, som vi før har fortalt, ikke kun kaffe og kage. Her på bordet var der: rensdyr, sildepisker (hval) rå, tørret og i suppe, sæl suasi/suppe, tørret sæl og torsk. moskus suppe og stegt tarm fra sildepiskeren, spæk fra sæl og sildepisker og tørrede ammaasetter.  

Her er et nærbillede af det ferske spæk. Morfars hof ret blev en bid tørret ammaaset med en bid sælspæk. 

Ejvind og Katrine nyder at have en velspisende glad dansker til bords.

Nytåret blev fejret hjemme hos os, hvor de fleste fra stationen var med. Jeg skulle arbejde, så den stod på sodavand for mit vedkommende, men de andre holdt sig ikke tilbage af den grund. Det blev en meget festlig aften. Omkring. kl. 0200 startede opgaverne og så stod den på husspetakler resten af natten. Så jeg fik ikke sovet den nat.

Dronningens nytårstale blev fundet frem på kongehuset.dk, så den kunne sende næsten kl. 18.00, man er vel i Grønland.

Ejvind er farlig med en bordbombe.

Det gik mere stille for sig ved børnebordet

Så blev det nytår. Det fejres både kl. 20.00 (dansk nytår) og kl. 24.00, hvor det er grønlandsk nytår

Ejvind har lige siden vi kom talt meget om noget, som hedder "Mettatu", han har ikke rigtigt kunnet forklare, hvad det var, men det starter d. 01 januar og så er der nogen, som er udklædte og jagter hinanden. Så da det blev aften den 01. januar gik Ejvind, Morfar og jeg ud for at finde "Mettatu", som starter ovre i den ene del af byen. Da vi kom derover var der mange mennesker og mange biler, nogle få børn var klædt ud og de jagtede de andre børn, når de så en som var udklædt, råbte de "Mettatu" og flygtede. Ejvind fortalte at jo senere det bliver på natten, jo ældre bliver "Mettatu'erne", til sidst er det voksne, som løber rundt, men så længe blev vi ikke. Vi konkluderede, at det måtte være en form for kompliceret fangeleg, men det er åbenbart en stor tradition heroppe og bliver ved i en uge. I weekenden fik vi en anmeldelse fra en borger, som var meget bange, fordi der stod en maskeret mand udenfor hendes dør og virkede meget skræmmende, så det var altså ikke alle, som kendte til traditionen.

En af de meget farlige "Mettatu"er.

På vej hjem tog Morfar afsked med en meget vigtig del af Grønland.

En kæmpe tak skal lyde til Morfar for et dejligt besøg. Vi bliver ved med at spekulere på, hvornår han kommer hjem igen efter sin lange gåtur, men vi prøver at forklare Smilla, at næste gang vi ser ham er i DK. Det er svært at forstå for en snart 2,5 årig. Vi havde nogle fantastiske dage med afslapning og højtider og Ejvind gav Morfar alle de gode grønlandske oplevelser, som vi ikke engang selv har fået alle sammen.