1 måned - status

Vi har nu allerede været her i en måned og det er vist på sin plads at lave en status til jer alle sammen. For vi er nået rigtig langt. Ja faktisk kan man vel næsten sige, at vores hverdag er godt igang, men vi har lavet meget siden sidst, så lad os tage det lidt i kategorier.

Vakant boligen
VI kom til ”vakanten” den aften vi landede og vidste godt lidt, hvad der ventede. Reelt set skal en sådan bolig være indrettet, så man kan flytte ind blot med sin kuffert. Ja hvis den altså er kommet med flyet… Og det gjorde vi andre tre så. Men vi vidste jo, at vi kun skulle bo der i to uger og derfor tager man bare ikke særlig meget ejerskab. Det var et lille rækkehus (i Grønland inkluderer det ikke en have) med udsigt til fjeldet og andre rykkehuse/etage ejendomme. Placeringen var 10 min fra børnehaven hvilket viste sig at være helt ideelt at starte ud med. Alt fungerede i huset på trods af små finurligheder, som man hurtigt lever med.

Legeplads ved vakantboligen inkl. sne/is.

Job
Søren startede på arbejde dagen efter vi var ankommet. I og med han har været på en grønlandsk station før, var systemer til at hoppe ind i. Så han er i fuld gang med at lære byen og sine kolleger at kende. Han arbejder i tre-holds-skift ligesom i DK og det fungerer fint for os alle. Søren vil helt sikkert fortælle meget mere om stationen og arbejdet senere.

Børnehave Esther
Smilla startede i sin nye børnehaven i den uge vi ankom. Vi besøgte alle fire BH Esther om onsdagen og mærkede hurtigt, at vores beslutning var helt rigtig. Stemningen var i top og store som små var smilende og imødekommende. Smilla legede en lille time og så aftalte vi ellers at komme igen dagen efter. Om torsdagen tog jeg (Anne), Carl og Smilla afsted igen. En gåtur på omkring 20 min i 4,5 års-tempo. Nu skulle jeg holde mig lidt mere i baggrunden, hvilket var nemt (og lidt svært med en baby på 1,5 mdr). Smilla fandt alt deres Barbie legetøj og var i himlen. Husk på hun ikke på dette tidspunkt havde set sit eget legetøj i tre uger. Inden frokost gik vi hjem igen. Om aftenen proklamerede hun, at hun gerne ville spise frokost i Esther om fredagen. Så igang med madpakken og afsted næste morgen. Vi var der omkring kl 9, hvor jeg sagde farvel og gik hen for at handle. Derefter hjem til min egen frokost og hentede en dejlig glad (og træt) pige igen kl. 13.
I weekenden sagde pædagogerne, at vi gerne måtte låne noget legetøj med hjem, nu hvor vi ikke havde fået vores ting endnu. Meget sødt og vi fandt et piratskib og nogle slædehunde, som blev brugt flittigt hele weekenden, samt en prinsesse bog med godnathistorier i.
Ugen efter var hendes hverdag normal. Vi tager afsted lidt over 8 og vi henter hende et sted mellem 15-16. Hun har fået mange nye venner, som alle kan sætte sig ind i, hvordan det er at være ny og have brug for at føle sig godt tilpas.
Generelt om Børnehaven Esther: I alt 20 børn til omkring 5 fuldtidsansatte. Jer med små børn ved, at det er bedre end i DK. Børnene er delt op på 3 svømmehold, som hver har en ugentlig svømmedag. De tager afsted efter kl 9-samling og spiser deres madpakker i Malik (som svømmehallen hedder) og er først hjemme i Esther igen omkring kl 14. Hver fredag er gymnastik dag, hvor hele børnehaven drager til gymnastiksalen og får løbet, leget og øvet motorik. Onsdag er maddag, hvor de voksne sammen med børnene laver mad - mange dage over bål enten på legepladsen eller i fjeldet. Hvis nogle forældre har været på jagt/fangst er det tit det overskyede ”bytte” som bliver tilberedt om onsdagen.
Legepladsen er helt i top. Da vi ankom og de første par uger var en stor del af den stadig dækket af sne, men nu er den fri og børnene får glæde af både gynger, svævebane, gokart/cykler, klatrevæg og rutsjebane. Der er givet tilskud fra kommunens side til denne legeplads med den klausul, at Esther passer på den, vedligeholder den og giver de omkring-boende børn fri adgang til pladsen udenfor børnehavens åbningstid. Børnehave Esther skulle efter sigende ligge i et lidt belastet område, men indtil videre er det kun Søren, der kan nikke genkende til det. Smilla og jeg har hverken set eller hørt om noget, som er anderledes end resten af byen.

Smillas nye plads i Esther børnehave.

Permanent bolig
Vores permanente lejlighed havde overtagelsesdato (mandag) d. 15. juni, men allerede om fredagen kunne vi hente nøglen og besigtige vores nye ”bo” (som Smilla kalder det). Og hvilken glædelig overraskelse. Femte etage i anden række fra vandkanten ud mod Nuuk fjord. Fåes næsten ikke bedre. Bygningen er fra 2009 og alt er yderst velindrettet og pænt. Det vi så lige skulle have styr på var hvidevarer. I GL kommer en lejebolig nemlig ikke med alle hårde hvidevarer. Emhætte, ovn og kogeplade var som det eneste fast installeret i denne lejlighed, så vi havde i mange dage været på dvs. køb-bytte-salg-sider, for at finde hvidevarer. Denne opgave er man sjældent alene om, så vi var nogle gange bare ikke hurtige nok. Alternativt til brugte kan man gå i f.eks. Elgiganten og købe nyt til ca. 4000,- kr for de billigeste udgaver at de enkelt hvidevarer. Regn selv ud, hvad den udgift ville løbe op i for os… Nå men på facebook fandt jeg en, der ville sælge en 5 år gammel Miele vaskemaskine billigt. Ham sendte jeg Søren ud til og det viste sig at han også havde opvasker og køleskab. Top dollar og sjovt som tingene kan vende. Det var meget svært for os at bruge weekenden på andre ting end at snakke og besøge lejligheden og jeg kan faktisk ikke huske, hvad vi lavede.

Første udsigtsbillede af mange - forudser vi.

Flyttedag
Mandag var det så indflytningsdag og kl 13 havde firmaet meldt deres ankomst til Tuapannguit 5. Fra morgenstunden pakkede vi vakantboligen og satte kursen mod midtbyen. Det blev en rigtig fin dag med en vis grad af kaos, men også lettelse. Der var til sidst kasser, pap og bobleplast over alt, men vi genså alle vores ting og ikke mindst Smillas legetøj og hendes nye seng.

Første container ankommer.

Der stables og leges.

Alt var pakket ind. ALT

Smillas værelse og den vigtigste kasse. Eller en af de vigtigste.

Bagerpapir i overflod.

Sommeren er kommet til Nuuk og nogle dage var vi 24 grader.

Midnatssolen og vores udsigt ud over den gamle bydel med Hans Egede Kirken i midten.

Afrejse til det kolde nord.

Endelig blev det tid.

Efter næste 2 et halvt års venten blev det endelig tid til at tage til Grønland igen. Jeg ved, at Anne har lavet et lille indlæg om vores tur herop, men I får lige den udvidede version.

Den sidste tid inden vi skulle af sted, var meget travl med klargøring af hus til udlejning, barnefødsel, kaffemik, barnedåb, bryllup hos Eva Lykke og så lige en tur i sommerhuset, hvor jeg (Søren) synes, at det passede fint, hvis vi lige støbte det sidste sokkel inden vi tog afsted.
Vi var derfor meget klar til det afslappede grønlandske tempo, da vi trætte gik i seng søndag aften efter en hyggelig afskedsmiddag med bedstemor, bedstefar, farmor og farfar.

Kaffemik for alle sjællænderne lørdag d. 16. maj.

Pakning op til flytning d. 17.+18. maj.

Flyttebilen fyldes d. 19. maj.

Barnedåb d. 24. maj.

Men helt afslappende blev det nu ikke.

Vi stod op kl. 0300 (dette tidspunkt var nøje blevet beregnet aftenen før med god assistance fra den ældre generation), vi skulle nemlig gerne være i København mindst 2 timer før flyet gik kl. 0900 og så skulle der også gerne lige være tid til en stille og rolig kop kaffe i lufthavnen inden check-in.
Kortegen med vores lille familie og bedsterne, farmor og farfar tog afsted og det gik strygende. Lige indtil vi nåede en kø på grund af et uheld udenfor København og vi nåede vist alle sammen at blive lidt spændte på om vi ville nå det.
Fremme i lufthavnen kl. 0800, så der var ikke tid til kaffe, men heldigvis havde vi tjekket ind hjemmefra, så det skulle nok gå. Vi skulle dog lige have udleveret en taske til vores barnevogn, det var dog ikke noget problem, for vi havde ringet dagen før og den skulle nok være klar. Vi vidste bare ikke at der ville være ventetid på et kvarter før den kunne udleveres. Nå, men med den detalje bag os, var det bare at aflevere bagagen og så afsted.
Ja, der var dog lige det, at jeg jo havde mit våben med, så min bagage kunne ikke afleveres i check-in og så skulle barnevognen også afleveres et andet sted. Det var naturligvis i hver sin ende af lufthavnen.
Kl. 0830 var alt afleveret og vi blev enige om, at der nu kunne bruges 5 minutter på afsked, hvor vi ville lade som om, at vi ikke havde travlt.
Da den tårevædede afsked var overstået, skulle vi lige nå sikkerhedstjek og da det var overstået var det fuld fart gennem lufthavnen, hvor de var begyndt at kalde vores navne over radioen. Jeg vidste slet ikke at alle blev budt velkomne på sådan en måde, det er nu en fin service.
Da vi kom ind i flyet sad alle de andre passagerer også og kiggede forventningsfuldt efter os, de var nok glade for at se os.

Flyveturen fra København til Kangerlussuaq gik godt. Smilla og Carl opførte sig eksemplarisk og vi var vist alle glade for at have hele 4 timer til at slappe af i.

Danmarksflyet - the one.

Hvad bedre tidsfordriv end lego, hvor 1000 små ting kan blive væk...

Carl havde mange nye oplevelser.

Airbus selfie.....

Da vi nåede Kangerlussuaq og kom udenfor blev vi mindet om, at de vist havde sagt noget om usædvanligt meget sne og kulde i Grønland i vejrudsigten gennem de sidste par uger før vi tog afsted. Måske vi skulle have pakket lidt varmere tøj.
Efter en lille times ventetid i lufthavnen, hvor jeg (Søren) lige nåede at hilse på kollegaen, inden vi igen skulle afsted. Da vi lettede og kunne se Kangerlussuaq forsvinde under os, nåede jeg lige at tænke, det var ellers et hyggeligt lille sted, det kunne være vi skulle prøve at arrangere et lidt længere ophold næste gang vi skal mellemlande der, inden de sagde over højttaleren, at vi desværre skulle tilbage igen, da der var tanket for meget brændstof på flyet og Flaps´ne ikke kunne slås op. Flyet kunne derfor ikke lande i Nuuk, hvor landingsbanen ikke var så lang. Efter at have fløjet i cirkler i omkring 40 minutter, hvor vi dog fik en flot tur over indlandsisen, landede vi igen i Kangerlussuaq.
Nu startede den store tålmodighedstest og efter 7 timers venten, hvor vi ca en gang i timen fik at vide, at nu var flyet klar til afgang, var det endelig tid til den rigtige afgang. Ventetiden blev dog lige krydret af, at jeg blev kaldt op til skranken, hvor de kunne overbringe mig nyheden, at man havde glemt min taske i København, men jeg kunne få et overnatningssæt, når vi nåede Nuuk.
Flyveturen til Nuuk gik planmæssigt og da vi nåede lufthavnen, krævede det bare et opkald, så kom der to patruljevogne, som ville køre os til vores midlertidige bolig i Nuuk.
Der var så bare lige det, at vi havde Carl på 7 uger med og patruljevogne havde ikke noget børnesæde i. Efter nøje overvejelser besluttede vi, at patruljevognene kørte til vores midlertidige bolig og vi ventede på en taxi, som kollegaerne forsikrede, at der kørte masser af fra lufthavnen.
 

Dashén venter på reparation.

Ja, når man nu får en ekstra tur, kan man jo lige så godt nyde udsigten.

Kangerlussuaq havde heldigvis en legeplads.

Efter 15 minutters venten, hvor vi ikke havde set nogen taxi, ringede jeg til taxiselskabet, hvor jeg fik fat i en flink mand, som sagde, at der sikkert var en taxi på vej, for de kørte hele tiden fra lufthavnen.

Efter yderligere 15 minutters venten, hvor der stadig ikke var kommet nogen taxi, var Annes tålmodighed ved at være brugt og det kunne ikke misforstået, da hun sagde, ”Søren, nu må du gøre noget”.
Efter endnu et opkald til taxiselskabet, som denne gang ikke slap afsted med kun at have en formodning om at der ville komme en taxi, kom der en taxi, som uden yderligere problemer kørte os direkte til vores vakant-hjem, hvor kollegaerne ventede med vores oppakning.
Endelig var det tid til afslapning og meget tiltrængt nattesøvn i vores nye hjem.

Det kommer vel ikke bag på nogen, når jeg fortæller, at den rene T-shirt, som var i overnatningssættet viste sig at være str. small, da jeg skulle have den på næste dag.

Efter mange timers rejse var der ikke meget energi tilbage.

Hvad sne? Vi troede det var sommer!

Så blev den ældste også træt.

GL mobil numre

Så kom vi endelig til Nuuk. Rejsen blev en del længere end alle havde regnet med pga. en lang forsinkelse i Kangerlussuaq. Vi kan hermed konstaterer, at vi har nogle meget tålmodige børn, som klarede alt til mere end UG! Vi skriver et stort indlæg om hele turen inkl billeder, når vi får net og computer dvs i vores permanente bolig om ca. 14 dage. Dette indlæg var faktisk blot for at oplyse om vores grønlandske mobil nr som vi har fået pr dd.

Søren har nr: +299 220842 pt. lidt problemer med at svare SMS'er tilbage til DK. Modtage kan han godt. Vi arbejder på sagen.

Anne har nr: +299 570140 er et abonnement og skulle virke begge veje på det hele.

Her kan vi altid kontaktes om stort og småt -præcis som hvis vi sad i Ørslevvester.

Vores folkeregister adresse bliver flyttet til den nye lejlighed pr. 15. Juni. Herefter kan post sendes til:

Tuapannguit 5-503, 3900 Nuuk.

DK mobil numre.

Vores gamle mobil numre har vi været nødt til at lukke ned. -Lidt nostalgisk, da vi begge har har tisse numre i lang tid. Men vi nå videre og i morgen flyver vi til vores nye eventyr i Grønland. Men nu har vi så fået nogle danske taletidskort med numrene: Anne: 52721266 og Søren: 52720297. Disse numre vil være i brug indtil vi får grønlandske mobiler og når vi engang kommer på ferie i DK.  

T minus 5 dage

Som overskriften måske antyder sker der snart noget igen på bloggen og i vores Grønlands eventyr. Siden sidst er der også sket en del. Den største ting er vores søde lillebror Carl, som kom til verden d. 17. april i år (2015). 

Men altså: om 5 dage går det løs igen. Vi tager til Nuuk, hvor Søren har fået en to-årig kontrakt. Denne gang går vi all-in, hvilket inkl. bohaveflytning. 

Det er super svært at forklare hvordan det føles, når hele ens hjem kører væk i en flyttebil. Vi tog konsekvensen og rejste til sommerhuset i Jylland, for at bo de sidste 14 dage af vores DK liv. 

På den tid har vi skulle holde Carls barnedåb og på lørdag skal vi til dejligt bryllup ud over at mødes med de sidste venner, det er muligt at få presset ind. Og dertil kommer at vi fire dage inden flytningen holdte sjællandsk Kaffemik. 

Dejligt at se jer alle sammen inden vi tager nordpå. 

-Flere billeder følger, når vi får vores computer pakket ud forhåbentlig i næste uge.

Date for Grønland version 2: 1. Juni 2015

Stay tuned. 

Sidste tid og tilbage i DK

Så lykkedes det alligevel at komme så langt bagud med bloggen, at det virker helt fjollet at sidde her og skrive om de sidste to måneder. Men vi gør det lige alligevel.

Vores sidste tid i Grønland blev som alle de andre måneder fyldt med gode oplevelser og dejlige mennesker. Søren fik en slædetur og en sejltur med fra Ejvind, en snescooter-tur med Anne og så lige endnu en helikoptertur to dage inden vi vendte snuden mod Danmark. Pigerne hyggede sig og nød det dejlige vejr lige indtil det blev -25 grader og gåturene blev kortere. Den sidste weekend inden vores hjemrejse holdte vi afskeds-kaffemik som den perfekte afslutning på 9 måneder i det kolde nord.
Det var naturligvis vemodigt at skulle forlade vores venner, naturen og livet, da vi mandag morgen d. 25. februar sad i den lille Dash-8'er. Men forventingen om at skulle hjem til familien og venner, Volvo'en (siger Søren) og vores hus kunne også mærkes. Man gør sig på en eller anden måde klar til at noget slutter og noget andet begynder. Og så vidt vi ved er vi langt fra færdige med Grønland i det lange løb. Så det blev et "på gensyn" og ikke et farvel fra os alle tre.

Og så kom vi hjem. Til det store hus, der pludselig er meget luksus og ligger meget fladt. Smilla kunne ikke kende noget som helst og først efter et par dage fandt vi ud af at hun, når hun talte om "Danmark", mente vores hus på Ørslevvestervej. Alt hendes legetøj var nyt de første dage, men hun faldt ligeså hurtigt til her, som hun har gjort de to andre gange hun er kommet til et nyt hjem indenfor de sidste 9 måneder. Hun er med stor succes startet hos sin gamle dagplejer og hun nyder at lege med børn hver dag.
Søren har haft den første arbejdsdag i går (i nat) og det er vist fuldstændig som det han tog af sted fra.
Anne er i gang med at finde et job, så virkeligheden også i denne del af familien kan blive en realitet.
Alt i alt er det hele som det skal være og der kommer nok ikke så mange indlæg på bloggen, som der har gjort. -For hvem gider skrive (læse) om 30 svaner i flok på marken eller muldvarpen der har holdt den vildeste havefest under vores græsplæne...??
I stedet får i et billedshow med de sidste skønne billeder fra Vores Grønlands Eventyr -i denne omgang.

Hellefisk på brættet, så store som arme.

Det lokale kunsthånd-værksted (hedder det, det?).

Solens sidste stråler fra vores Ilulissat hus.

Sidste gåtur til Isfjorden. I ca. -18 grader.

Gæster ved vores hyggelige afskeds-mik lørdag d. 23. februar.

Far, Sørens sidste flyvertur.

Udsigten fra Sørens helikoptertur lørdag d. 23. februar. Vandet damper fordi det er varmere end luften.

Søren og Ejvind på slæden.

Så går turen hjem til DK med ét stk træt baby. Hun har været dygtig!

Solopgang og slædetur

Sidste weekend var begivenhedsrig og vi fik faktisk ikke det hele med i de to sidste indlæg. Så nu får I lige søndagens program.

Det var første søndag hvor byens 4-stjernede hotel havde åbent efter jul/nytår og der var derfor brunch. Vi startede kl. 10.30 så vi havde god tid til at nyde lækker mad og godt selskab. Buffeten rummede meget lige fra bacon og æg til røget hvalkød og friskpillede rejer, frisk brød, ost og kager. Der er altid en forkælelse at komme til brunch på Arctic.

Kagebordet.

Kødbordet med røget hval, lækre oste, pølse og meget andet.

Brød, cereal og yoghurt.

Herefter var der busforbindelse til den første store begivenhed i år. Nemlig solens komme og altså den første sol opgang. Man skal lidt udenfor byen på Holms bakke for at se de smukke stråler og det er et tilløbsstykke for hele Ilulissat. Vi ankom ikke helt tidsnok til at se solen stå op, men vi nåede at se den og et flot view med bjerge, isbjerge og storhed. Søren og Smilla tog ikke med ud på bakken men hjem i stedet, da Smilla var meget træt og Søren ikke er til de store udfordringer på tilsneede bjergvandring for tiden pga. en forvredet ankel.
På vej hjem gik vi en omvej af en vandrerute og sceneriet blev kun smukkere. Ca. halvvejs foreslog Ejvind, at vi skulle tage på hundeslæde, når vi nåede "hjem". Som sagt, så gjort. -Slædetur med pigerne: Signe, Rikke og jeg. Juhu, jeg var spændt.

Gåsegang til toppen.

Myremennekser og solskin. Sidste gang vi så solen var midt i december.

Politistationen er vel repræsenteret på udkigsposten.

Isbjerge og solhimmel bliver man aldrig træt af at kigge på.

Ca. en times tid efter var vi klar og så gik det ud over sletterne. Det er en oplevelse, der er meget svær at beskrive. For det er det hele, der gør det fantastisk. Hundene, der farer afsted. Sneen, der flyver forbi. Spændingen, når slæden flyver hen over vejene gennem byen, hvor man håber bilisterne ser os og overholder deres ubetingede vigepligt for hundeslæder. Håbet om, at hundene kan få os alle sammen med over bakken, eller om vi skal af og løbe. Adrenalinet der løber stærkt i kroppen, når man ikke er helt sikker på at komme med på slæden igen, når vi er kommet i fuld fart. Den lille angst for et uheld, når slæden glider diagonalt på isen. Frygten for at vi ikke kan få stoppet hundene, så de to afhoppere ikke skal gå hjem. Sammenholdet, når man sidder fire personer på en rensdyrskindsdækket slæde og får lunet numsen, mens mørket falder på. Og meget meget mere. Det hele lagt sammen var min første tur på hundeslæde. Og det er stadig ubeskriveligt og fuldstændig enestående at få lov til.

Ejvind gør hundene klar.

Hans efterhånden gamle førerhan skal i selen til sidst.

Så er vi afsted. Først gennem byen i trafik.

Rikke og Signe.

Hundehaler og solnedgang med byen i sigte på vej hjem.

Signe og Lasses lille hundehvalp Kaju er langt fra stor nok til at være foran slæden. Men slædehund det er han i hvert fald.

Tusind tak til Ejvind for en dejlig tur og til pigerne for godt og sjovt selskab.

En anden nyhed er, at jeg (mor) langt om længe er begyndt at strikke. Rikke var sød at få mig med på et aftenskolehold i sidste uge og nu kører det bare. Så for blot 100,- kr er der yderst kyndig strikkehjælp på skolen hver mandag. Der ud over mødes vi også i strikkeklubben en gang i mellem for at udveksle ideer, hygge og hjælp. Det er godt nu at kunne komme strikning på CV'et selvom jeg har langt igen inden jeg forstår opskrifter og laver snoninger, sømandsbobler og patentstrik...

Hjemturen er nu også bestilt og vi lander efter planen i Kastrup d. 25. februar. Så er eventyret slut. Men der er heldigvis stadig 5 uger tilbage til at opleve det sidste af Grønland for denne gang.