Carl, Smilla, Anne og Søren er igen i Grønland. Vi har været afsted før, hvor vi var i Upernavik og i Ilulissat. Denne gang er vi taget til Nuuk.
Du kan følge med i vores eventyr herinde. Vi glæder os til at vise jer, hvad vi oplever.

mandag den 20. august 2012

Prinsesse-mik

Smilla’s fødselsdag var jo fredag d. 17. august, men da hele fredag skulle stå i sejlturens tegn, tog vi hul på den om torsdagen med at invitere vores bekendte til prinsesse-mik om eftermiddagen. Alle kagerne var klar og gæsterne begyndte at komme efter kl. 15. Smilla nød den fulde opmærksomhed med gaver, leg og popcorn. De første gæster var Sørens kollegaer og Gina og hendes søster, som har nogle udlejnings huse i byen. Man er aldrig til at grønlandsk kaffemik særlig længe, men vi havde lagt vægt på, at når vi nu ikke kender så mange i byen, må man gerne bruge lidt mere tid. Efter kl. 16 kom vores venner fra hospitalet, som er Søren og Rikke, der begge arbejder dernede og derud over Rikkes kæreste, som er på besøg fra Danmark. De blev til aftensmads tid, hvor Bedstefars store torske-side blev tilberedt. Smilla legede med sine to drenge Astiannguaq og Ricko i den første halvdel og med alle sine nye legesager den næste. Ikke en eneste gang var hun utilfreds eller ked og havde brug for sin mor. Så dagen må siges at har været en succes.

Alle kagerne er på plads.

Smilla pakker gaver op fra morgen til aften.

Den lille kok med sit nye tøj blev taget i brug med det samme.

Pakker flere gaver op med Bedstemor.

Kaffemik med dejlige gæster.

Smillas drenge: Ricko til venstre og Astiannguaq til højre.

Flere kaffemik gæster og fødselsdagsbarnet.
Fredag skulle vi med politikutteren kl. ni (blev skubbet til kl 10) og vi var velforberedte med masser af kager. Dem serverede vi straks efter afgang og der gik ikke længe før alle fem grønlandske passagerer og besætningen kom op og sang den grønlandske fødselsdagssang og en sang, man synger til forældrene af fødselsdagsbarnet. Det var en stor oplevelse og Smilla var udmærket godt klar over, at det hele var for hende. I Aappilattoq mødtes vi med Mines mor Marianne, som havde lavet nogle fantastisk flotte sælskinds kamikker i str 25. Jeg forstod ikke helt i første omgang at det var en gave, men vi sagde mange gange tak, for jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at sådan nogle bare kommer dumpende på den måde.

Smilla nyder sin grønlandske fødselsdagssang.

Sangerne havde forinden øvet i det nedre dæk, så ingenting var overladt til tilfældigherne.

Mini's mor Marianne fandt heldigvis os, da vi ikke vidste hvor hun boede i bygden.

Hjemme hos Marianne. Smilla nyder selskabet og gæstfriheden.

Smilla sælskinds kamikket fra Marianne i str. 25.
Smilla havde fået alle sine mange gaver løbende over de to dage og det var en rigtig god ide, for alle gaverne blev åbnet med den største vellyst og der blev sagt ”naajjhh” til det hele. Vi siger tusind tak til alle dem, der har haft hende i tankerne.
Jeg vil prøve at skrive ned, hvad hun har fået: Kamikker,leggings, strutskørt, bukser, bluser, strømpebukser, T-shirt, kjole, sømandsstrik trøje, hjemmelavede halskæde og armbånd, nanu-bamse, dukke, legetøjs vægt m. grønsager, askepot madkasse, div. Bøger, dvd, CD, bage sæt, forklæde sæt, klistermærker, kina-sko, billedlotteri, bondegård, bestik, rygsæk m. grej til dukke, dukketøj, div. kort.  Ja, som I kan se mangler der ikke noget selvom man har fødselsdag langt hjemmefra. Tusind tusind tak.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar