Arbejdslivet.

Så er det igen blevet tid til et indlæg, denne gang lidt om arbejdslivet heroppe. Steffen er kommet tilbage fra ferie i Nuuk, hvor hans familie bor. Steffen er grønlænder og er omkring 50 år, hans store passion er musik og han vil meget gerne tale akkorder og om sjælen i musik med mig. Jeg har forsøgt at forklare ham, at musik ikke lige har min store interesse, men han forsøger stadig at præge mig. Jeg har derfor lovet ham at sige til, hvis han ved et tilfælde skulle tale om en kunstner, som jeg ved hvem er. Nå, men Steffen er tilbage og Esra og Niels Henrik er gået på ferie. Jeg har derfor fået ansvaret for alt det praktiske på stationen, så man kan vel godt kalde mig en slags stationsleder indtil Esra kommer tilbage midt i september. Jeg har efterhånden lært at arbejde i det grønlandske system, polsys, som blev afskaffet i Danmark for ca. 15 år siden. Systemet fungere egentligt udemærket, men der er mange dobbeltopdateringer, som tager tid. Deruover er der utroligt mange forskellige vejledninger til forskellige sagstyper, jeg synes nu, at mange af dem er mere vildledende end vejledende. Derfor er det heldigt, at vi ikke har så mange sager, så der er tid til at sætte sig ind i tingene. Siden vi kom herop, har vi oprettet omkring 10 sager. Jeg tror, at jeg har oprettet de 8 af sagerne, så det er primært mig, som skriver sagerne, men vi havde fået at vide på Grønlandskurset, at den største arbejdsbyrde ville blive lagt på os, så det gør ikke så meget. I fredags havde vi en brand i et hus, det opdagede vi ved, at der var nogen, som kørte med udrykning, hvilket er første gang det sker siden vi kom, så vi måtte jo hellere køre med. Heldigvis var der ikke nogen i huset og der var primært kommet varme- og sodskader i huset.

Når ikke vi arbejder på straffelovssagerne er der mange andre små opgaver, som f.eks. lave kørekort, pas, vejlede i skilsmissesager og faderskabssager. Heldigvis har vi vores kontordame, Haldora, som sørger for de fleste af små opgaverne, hun har arbejdstid mellem 8 og 12. Vi andre arbejder 8 til 16 alle dage, så der er 40 timers arbejdsuge heroppe, men det er fint nok, når man kun har 5 minutter hjem. I torsdags fik jeg dog en af de lidt mere specielle opgaver, for byens tankvogn skulle repereres og Polar Oil, som firmaet hedder, var derfor nødt til at indregistrere deres gamle lastbil. Da det kun var mig, som havde lastbilkørekort blev det min opgave, at syne den. Jeg havde godt hørt, at det var den gamle lastbil, som skulle synes, men jeg blev stadig lidt overrasket over det syn, som mødte mig, da jeg kom ud til den. Lastbilen kørte fint nok, men da der kun var en lygte som virkede, fik de besked på at komme igen, når det var lavet. Så vi må se, hvornår det bliver. Så på den måde blev det altså på Grønland, jeg fik kørt lastbil for første gang siden militæret for 12 år siden, det havde jeg ikke regnet med.

Trucker far. En evt. ny karriere. Lastbilen har vi tit kigget på (og leet lidt af) og nu skal den så i aktion. Vi får se...

I uge 33 og 34 kommer Sisak, så der er det igen tid til bygdetur. Den første uge skal den på nordturen, hvor Steffen og Haldora skal med, så jeg bliver alene på stationen. Det bliver spændende og jeg er ved at finde en løsning på, hvad jeg skal gøre, når der kommer en grønlænder ind på stationen og kun kan snakke grønlandsk, det må blive noget med at ringe til Sisak, eller tilkalde en af reservebetjentene til at tolke. I den samme uge er der en stor fodboldturnering i byen, hvor der kommer mange folk ind fra bygderne, så jeg tror, at jeg får nok at se til.

Der var kvinde fordboldkamp en af dagene i denne uge. Det giver en dejlig stemning i byen.

Og Smilla havde sin cheerleader debut på tribunen. Hun legede rigtig godt med Astinnguaq og hans fætter.

Nu er muskusoksejagten gået ind, så der kommer jævnligt en båd ind i havne med en muskusokse, som de har skudt. Jagten foregår et godt stykke syd for Upernavik inde på fastlandet, når de har skudt dyret, bliver det parteret på stedet, for ellers kan de ikke slæbe det tilbage til båden. Dette var også tilfældet for muskusoksen på billedet og fangeren, som havde skudt den fortalte mig, at de havde smidt skindet ude på stedet, fordi det havde regnet og det var derfor alt for tungt at slæbe på. I kan nok alle forestille jer Anne's reaktion, da jeg fortalte hende om det.

Moskus klar til grillen.

Ikke et moskus-skind men et isbjørne skind på terassen. Det er luksus.

Anne og Smilla kommer ofte forbi stationen med en kage eller andet sundt. På billedet ser I Niels Henrik, Anne og Smilla, som er ved at sætte tænderne i lækkerierne.

I køkkenet på politi-stationen.

Jeg er så småt kommet igang med løbetræningen heroppe og jeg har fundet en rute på ca. 6,5 km, hvor halvdelen er op af bakke, meget op, så det syrer godt i benene. Jeg kan dog ikke løbe i de uger, hvor jeg har rådighedsvagten, da jeg skal være i næheden af patruljevognen hele tiden, så der bliver det til lidt træning indenfor. På billedet kan I se, at Smilla er blevet en god hjælper, når der skal trænes indenfor. Der er også et "motionsrum" på skolen, som vi må benytte, men det er kun blevet til en enkelt gang, da man skal være mere end almindelig kreativ, hvis man skal have noget ud af det. Men ved siden af motionsrummet er der en gammel gymnastiksal, så jeg har genoptaget selvforsvarsundervisningen, og er gået igang med at undervise kollegaerne. Det går udemærket, men de er godt nok lidt stive at have med at gøre, så det var vist tiltrængt.

Smilla hjælper Far med udholdenheds øvelserne.

Og armstrækkerne.

Anne har idag været en tur rundt på øen, men det kan hun selv fortælle om i det næste indlæg.

I øvrigt får vi jo dejligt besøg fra Danmark igen om en lille uges tid -om alt går vel. Vi glæder os alle sammen meget selvom vejrudsigten kunne være bedre.

Ugen vi går ind i nu (uge 32) ser jo meget godt ud.

Men ugen efter (uge 33) er lidt broget, vil jeg sige. Den kan heldigvis ændre sig og som alle vejrudsigter passer se aldrig helt, når vi når dertil.