Carl, Smilla, Anne og Søren er igen i Grønland. Vi har været afsted før, hvor vi var i Upernavik og i Ilulissat. Denne gang er vi taget til Nuuk.
Du kan følge med i vores eventyr herinde. Vi glæder os til at vise jer, hvad vi oplever.

tirsdag den 30. oktober 2012

Ilulissat, here we are.

Lige et hurtigt indlæg til alle jer ventende derhjemme. Vi kom med en lille forsinkelse til Ilulissat i torsdags i bulder-mørke. Første stop var et KÆMPE supermarked (føtex størrelse, red.) hvor det heldigvis var lige inden lukketid kl 19 og næsten mennesketomt. Ja, jeg ved da ikke hvor meget jeg ville være gået i panik, hvis der havde været andre end os. Det var helt vildt. Vi kunne få lige præsic det vi ville og meget af det var slet ikke over sidste salgsdato. Nye tider for os, men en forsigtig tilvænning til DK. Vores hus ligger 100 m ad en badebro-lignende sti bag politistationen og er stort og hyggeligt. Der er indlagt vand og dermed også alm wc (som løber de 20 m ned til havet lige nedenfor stuen). Fredag gik vi spændte og ventede på, det skulle blive lyst, så vi kunne se, hvor vi skal bo de næste fire mdr. Og det skuffede ikke. Ja, hvad synes I selv? Fra vores (ude)stue. Jeg kan nu se, hvorfor nogle sværge til at ville bo ved vandet. Det er bare noget helt fortryllende over ustyrlige bølger og fredelige fugle. -De eneste dyr jeg indtil nu har set herude på klipperne ud over hunde, der løber rundt for at finde mad.
Søren er startet op på den meget større og mere travle station og weekenden blev brugt på at pakke vores flyttekasser ud, så hjemmet nu er vores. Eller mest Smillas, som I nok forstår... Jo, vi er på plads og sender snart flere nyheder fra storbyen.

//Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar