Carl, Smilla, Anne og Søren er igen i Grønland. Vi har været afsted før, hvor vi var i Upernavik og i Ilulissat. Denne gang er vi taget til Nuuk.
Du kan følge med i vores eventyr herinde. Vi glæder os til at vise jer, hvad vi oplever.

tirsdag den 18. december 2012

Julefrokost og Flyvende Morfar

Som vi skrev sidst, så er Morfar nu kommet og han har haft en flyvende start. Lørdag holdt Anne's strikkeklub julefrokost og det endte med, at det meste af stationen også var med. Det blev en meget hyggelig og lang aften. Strikkeklubben består af Signe (gift med Lasse, betjent), Rikke (kæreste med Kim, betjent) og Haldora som er grønlænder.

Et overbliksbillede fra den festlige aften

Ingen julefrokost uden flæskesteg. Heldigvis nåede vi lige at Skype med oldemor, som kom med den perfekte opskrift. I får den lige: Skær sværene helt ned til kødet, men ikke i kødet. Flæskestegen lægges på hovedet i en bradepande med vand, hvori der hældes salt og en Maggi-terning (vigtigt). Efter ca. 30 minutter vendes stegen og steges videre på en rist. Vi valgte at stege den ved ca. 180 grader.
Julemandens postkasser er blevet stillet op ved siden af hallen,  så nu skulle juleposten være sikret.
Søndag var det tid til lidt frisk luft, så Morfar og jeg, Søren, gik en tur ud til isfjorden. Det var en flot tur, hvor vi heldigvis havde lyset med os. Det blev til et flot syn og nogle flotte billeder. Det var ret frisk (læs, koldt) da vi kom op over bakketoppen ved isfjorden.

Ilulissat er mere turistvenlig end Upernavik, her er f.eks skilte, hvor man kan se forskellige ruter langs isfjorden, smart.

Morfar og isfjorden.

Søren og isfjorden.

Selv en nybegynder kan tage flotte billeder heroppe.
Da vi kom hjem søndag var det tid til at ringe til Farfar, som fyldte 65. Stort tillykke fra os alle i Grønland.

Smilla fik en snak med Farfar om det at blive 65 år, det er en alvorligt sag, som tydeligt ses på Smilla. 
Mandag havde Morfar aftalt, at han skulle på slædetur med vores reservebetjent, Ejvind. Han har 11 hunde og siger selv, at han ser det som hans pligt, at alle får lov at opleve en tur med hundeslæden. Han er også utroligt imødekommende og gæstfri, ham kommer I helt sikkert til at høre mere om.

Morfar, Ejvind og Arkalunguaq (Ejvind´s søn).



Så kom de afsted. Vi har hørt fra mange, at der skulle være en helt speciel duft bag et hundespand med fisk i maven, men heldigvis er Morfars næse ikke, hvad den har været, så han lagde ikke mærke til noget.
Mandag aften mente Morfar og Ejvind ikke rigtigt, at der var sket så meget endnu, så Ejvind arrangerede en tur til juletræet, som står på en bjergtop bag byen. Det var en spændende tur på mange måder, det var glat, mørkt, der var langt ned og det blæste. Men det var det hele værd, da vi nåede toppe. Sikke et syn.

Ja, når der er mørketid må folk jo selv gøre en indsats for at lyse byen op.

Bjergbestigerholdet. Fra venstre, Signe, Selma, Lasse, Oliver, Freja, Arkalunguaq, Rikke, Morfar, Ejvind og Kim. Jeg, Søren, var bag kameraet. Man begynder ikke at forsøge sig med selvudløser på en bjergtop i minus 10 grader.
For at det ikke skal være løgn, har Morfar i dag været på sejltur med Ejvind til isfjorden og på kaffebesøg i en bygd lidt nord for Ilulissat. Hertil aften har vi været på kaffebesøg i Ejvind og Katrines hyggelige hjem.

Så vi har fart på og det er dejligt med en masse dejlige oplevelser og mennesker.

Nok for denne gang. Vi skriver igen, når Morfar har været på nye eventyr.

1 kommentar:

  1. Jeg synes det er komisk ved billed 11 at du skrev at hans næse ikke har været som den er nu :) Hehe, men det passer jo også :P

    SvarSlet