Carl, Smilla, Anne og Søren er igen i Grønland. Vi har været afsted før, hvor vi var i Upernavik og i Ilulissat. Denne gang er vi taget til Nuuk.
Du kan følge med i vores eventyr herinde. Vi glæder os til at vise jer, hvad vi oplever.

tirsdag den 19. juni 2012

Lidt praktisk om bloggen

Vi har nu et par gange hørt fra jer, at det ikke er helt nemt at lave kommentarer til os. Og kommentarer vil vi jo gerne have. Jeg har tænkt, at så svært er det vel heller ikke være at trykke på "kommentarer" osv. Men så prøvede jeg lige at komme helt udefra (vi er jo altid logget på vores egen blog og ser derfor ikke helt det samme vindue som jer). Og jeg må give jer fuldstændig ret. Det er ganske besværligt og har indtil for tre minutter siden været umuligt at give os kommentarer, hvis man ikke har en blog eller en gmail-konto. Jeg kan se, at der simpelthen er nogen (og hatten af for dem, tusind tak for indsatsen) der har trodset alle odds og gjort.
Men nu, kære venner og famlie, er det efter en lille justering fra min side blevet langt nemmere, så nu kan I bare skrive løs om stort og småt. Se her:
Nederst i alle indlæg er der en standard opsætning som ser sådan her ud:

Her vælger I så den blå "0 kommentarer", hvis I vil sige noget. Antallet af kommentarer vil jo være mere end nul, hvis I ikke altid er de første, der skriver, daaahhh...
Så kommer et tomt tekstfelt frem, som I kan skrive i. Nedenfor vælger I så profil til at være "anonym" (noget man ikke har kunnet vælge før, sorry, min fejl), hvis I altså ikke har en form for blog eller konto allerede at skrive fra.
Skærmen ser sådan ud:

Og nu kommer vi til det lidt mere tricky del. For at der ikke skal komme en farlig spam robot ind på vores side og ødelægge den gode stemning, skal I vise, at I ikke er en sådan, ved at afkode et billede og nogle kringlede bogstaver.
Det kan, vil jeg som den første gerne indrømme, være meget svært at se, hvad der står og det giver normalt ingen mening. Men det er altså ikke os, der har siddet en aften og slået os på lårene af grin og fundet på dem alle sammen for at være frække. Hvis det simpelthen er for svært at se, kan man altid klikke på cirkel-pilen efter det lille tekstfelt forneden og få en anden "opgave". Husk store og små bogstaver og så tror jeg, udfra dem jeg har set indtil videre, altid billedet symboliserer et tal. Derfor er koden til dette trylleformular: STARep!6
Jeg håber det giver lidt mere mening nu og at det ikke skræmmer jer væk fra at give os kommantarer på vores indlæg.

En anden ting vi vil benytte os af er links til noget vi snakker om i teksten. Det vil være et ord midt i teksten skrevet med blåt (og understreget hvis I fører musen hen over). Ved at klikke på ordet/linket, vil et nyt vindue åbne med linket til det, som uddyber vores fortælling.Vi prøver lige:
Vejret heroppe er meget omskifteligt, så lad os prøve at tage den nyeste vejrudsigt fra denne nye hjemmeside, jeg er blevet gjort opmærksom på: Vejret Upernavik lige nu.
Denne norske vejrside: yr.no, kan I altid gå ind på, hvis I vil følge vores vejr. Efter søgning på Upernavik skal I vælge "Upernavik, befolket", det er vist nr. 3 på listen.

Nå, men det var det praktiske, som vi måske skulle have haft styr på fra starten, men nu er vi der. Så er det bare at gå igang.
Held og lykke og på forhånd tak for jeres hilsner :O)

//Anne

2 kommentarer:

  1. Du skriver fantastisk Anne S ;-) håber alt er vel ;-)

    SvarSlet
  2. Kære alle tre.
    Nu prøver vi så at sende jer en hilsen. Vi sidder her sammen med Eva og Anders og vælger billeder til forstørrelser fra deres fantastiske tur op til jer. VI glæder os over I har det godt og får "en ordentlig en på opleveren". Det var også en stor oplevelse at besøge jer kan vi forstå.
    Håber I får denne besked.
    Mange kærlige hilsener
    Birgit og Jør

    SvarSlet