Så er det skaffetid.

Efter nu at have været i det Grønlandske grupperede terræn i noget tid, har vi fundet ud af, at det er noget upraktiskt, ikke at have en klapvogn til Smilla. Det går fint, når vi skal NED i byen, men når vi skal hjem er der ikke mange kræfter tilbage i de små ben.
Jeg har derfor spurgt på arbejde om der evt. er nogen, som kender nogen, som har en brugt klapvogn til salg eller til leje. Det var der ikke umiddelbart.
Men så i fredags, så ringede Steffen og sagde, at han netop havde ryddet op i tjensteboligen, hvor han bor og i den forbindelse havde han fundet en løbevogn, som dog trængte til luft i dækkene.
Vi kørte straks derhen og fik den fine, dog lettere slidte vogn, med hjem.

Så skulle der skaffes luft til dækkene, så jeg kørte til butikken for at købe en pumpe, men de havde ikke fået nogen med skibet i denne omgang. De havde dog en pumpe, som jeg kunne låne, men den manglede en ventil, så den kunne ikke puste meget luft i dækkene. Næste dag kørte vi på autoværksted og fik luft i dækkene, og så kunne vognen endelig bruges. Nu skal forhjulet bare rettes, så den ikke kører skævt, men det bliver et kapitel for sig tror jeg.

Rådighedsvagt:

Nå, men jeg er godt igang med min uge med rådighedsvagt. Vagten starter fredag, og slutter fredagen efter. på den måder er man frisk til weekenden, hvor vi får hjælp af vores reservebetjente, hvis der er brug for mere end en betjent. Reservebetjentene er to borgere i byen, som har været på kursus, og stort set er en blanding mellem en dørmand og en hjemmeværnsmand i Danmark. Det vil sige, at de kan hjælp med at tage fat, når det skal bruges og med afspærring, hvis det skulle blive nødvendigt, og så kan de også tolke. Hvis der skal bruges mere end én til rapportskrivning må jeg ringe efter en anden betjent.
Når man har rådighedsvagt er man den person, som borgerne kommer i kontakt med, hvis de skal bruge politiet, og så er det op til mig at vurdere, om det er noget jeg skal køre ud til, og hvor mange der ellers skal bruges. I weekenden har jeg vagten alle 24 timer, og i hverdagen har jeg vagten fra kl. 16-08, hvor stationen ikke har åbent. Så har jeg vagttelefonen, en brandmelder og patruljevognen med hjem. (NANU NANU råber Smilla i baggrunden, hun har fundet en isbjørn i hendes bog. Nanu betyder isbjørn på grønlandsk, det er da meget sødt).
Weekenden er gået med to tilkald og nogle opkald på telefonen. Et af opkaldenen måtte jeg dog afvise, det var en fuld mand, som gik rundt i bare tæer, og man mente så, at politiet skulle køre ham hjem. Den gik ikke.
Et andet opkald var en borger, som havde fundet en pung med 600 kr, som han gerne ville aflevere til politiet. Dejligt med ærlige mennesker.
Nå ja, så fik vi også årets første indbrud her på øen, desværre, der var blevet stjålet nogle flasker spiritus. Men ellers var det en rolig weekend.
Da jeg mødte mandag ringede en bekymret mor, som synes det var mærkeligt, at hendes søn var kommet fuld hjem søndag, når han ikke havde nogen penge. Da vi var færdige med at afhøre sønnen, kunne vi køre ud at anholde de to gerningsmænd til indbruddet,
Med hensyn til den tabte pung, så kørte jeg i dag, tirsdag, hen til en butik, hvor pungen var blevet tabt udfor. Jeg talte med en af de ansatte, som oplyste, at der havde været en pige, som ikke kunne finde sin pung. Hun forklarede i længere tid om, hvordan pungen var  blevet tabt, og hvilke varer pigen skulle have købt, hvis hun altså havde haft sin pung med. Jeg bad hende sige til pigen, at vi havde pungen, hvis hun dukkede op igen. Det skulle hun nok. Lige inden jeg forlod butikken spurgte jeg, for en sikkerheds skyld, om hun måske kendt navnet på pigen. Ja, det gjorde hun da både fornavn og efternavn, hun vidste også, hvor hun boede. Det kunne hun jo godt have startet med at sige, men det havde jeg jo ikke spurgt om.
Jeg kørte derefter over og afleverede pungen til en glad pige.
Så alt i alt et par succesfulde dage på arbejde.

Flyveren er landet:

I dag, tirsdag, er flyveren landet, det siger jo nok ikke så meget, men heroppe er det stort, for der har ikke været fly her siden forrige torsdag på grund af tågen, som til tider ligger som en tyk dyne om øen. Normalt kommer der fly mindst to gang om ugen, så der var stor forsamling i lufthavnen, hvor vi var oppe for at hente vores kommunefogeder, som har været strandet i Illulisat siden torsdag i sidste uge. Kommunefogeder er i øvrigt næsten ligesom reservebetjentene, de er bare tilknyttet bygderne omkring Upernavik. Nå men er der Postmand Per i fjernsynet, så nu er det tid til pause.

Søren