Carl, Smilla, Anne og Søren er igen i Grønland. Vi har været afsted før, hvor vi var i Upernavik og i Ilulissat. Denne gang er vi taget til Nuuk.
Du kan følge med i vores eventyr herinde. Vi glæder os til at vise jer, hvad vi oplever.

onsdag den 20. juni 2012

Oprydningsdag


Lørdag d. 16. juni (samt d. 30. juni) var blevet udråbt til "oprydningsdag" i Upernavik af kommunen. Både Søren og jeg var indstillet på, at det var vi nu en del af og ville gerne hjælpe med til at her ser pænt ud. Vi bruger jo byens arealer en del og det er bare så trist at gå og se på skrald. Men da tidspunket ikke var perfekt for Smilla, da arrangementet startede kl 13 (lige midt i middagsluren) og da det var en lørdag (Søren havde derfor kun rådighedsvagt) kunne det så blive mig, der tog afsted i hvert fald til at starte med og så kunne vi jo se. Som sagt så gjort.
Det skulle være startet på byen torv, Kongepladsen, men pga. af vejret blev der, et minut over 13, sat en seddel op (af den kommune-mand, går jeg ud fra), at det blev i forsamlingshuset. Det vidste jeg heldigvis godt hvor var, men jeg spurgte alligevel kommune-manden idet enaf hans kollegaer kom forbi, om det ikke var det hus overfor politi-stationen (med skjult dagsorden, må jeg jo kun indrømme). Det var det og kollegaen spurgte derefter, om jeg ville køre med. Og jo tak. Jeg slipper gerne for de 300 m op af bakken, hvor jeg lige kom fra. Det viste sig, at ham jeg kørte med var lidt med i arrangør-komiteen. Det var i hvert fald ham der holdt tale (både på grønlandsk og på dansk) for de fremmødte: ca. 40 grønlændere og to ikke-grønlændere (mig inkl) ud over det danske entreprenør firmas folk, som allerede kørte foskellige maskiner rundt om i byen og samlede storskrald.


Mit eget billed af sjovt affald i naturen.


Nå men efter tale, kaffe og kage (hvor jeg fandt en islænding at følges med) var der uddeling af handsker og sække. Og så var det ellers bare fri leg. -Eller fri oprydning. Så der stod jeg (liste/ordens/struktur-mennesket mig). Ingen holdopdeling!? Inden kontrol på om nogle måske blot var kommet efter kaffe og gratis handsker!? Intet kort over områder (man bagefter kunne krydse af, som "ordnet")!? Ingen chef!
? Ingen deadline!?
Men vi gik igang! Efter jeg havde forhørt mig hos min køre-ven, om det bare var frit og om det bare var... overalt, man kunne starte. Inga (islændingen) og jeg startede nærmest forsamlingshuset ved et af de mange "forsyningshuse," der ligger her i byen. - Her kan man hente gratis vand, hvis man ikke betaler for at få det bragt til huset, men idag skulle området omkring altså ryddes op.
Opgaven i sig selv er jo faktisk ikke så kompliceret. Og når man først sætter sig i hovedet, at der skal være rent, så bliver der det. Men jeg må indrømme, at min første tanke var, at det er var vi simpelthen ikke nok mennesker til at klare.
Lovgivningen fra 1994 siger, at hver husejer/beboer har pligt til at rydde op rundt om sit eget hus, når is og sne tillader det. Det var der nogle, der havde gjorde i ugen op til, nogle der benyttede denne lørdag til (efter at have hentet handsker og sække inkl kaffe i forsamleren, hvilket jeg synes er en fin ordning) og endnu nogle, der ikke har fået det gjort. De steder vi skulle hjælpes ad med, var så de områder kommunen har ansvar for og altså ALT det der ikke er bebygget af private huse. Det er jo sådan i Grønland, at selvom du ejer et hus, kommer du aldrig til at eje den jord det er bygget på. Det tilhører Grønland. Der er ingen haver her i Upernavik. Nogle huse har terasser, men ingen sidder/ligger i haven og man har derfor et lidt løst forhold til jorden.
Nå, men vi arbejdede alle mand og her er blevet rigtig pænt. Sådan som det burde være og jeg er meget spændt på, om det gør noget i den nærmeste fremtid mht. hvor man smider sit skrald nu. Kl. 15 var der pølser i forsamlingshuset (fik jeg at vide af nogle på vejen kl lidt i tre) og jeg tog Smilla og Søren med derned. Det var en god dag og dejligt at kunne vise flaget i forhold til, hvad vi er for nogen. -Ment på den måde, at jeg ikke bare er politimandens kone, som sidder derhjemme og ikke vil være med.
D. 30. skal vi helt sikkert være med igen. Vi har allerede udset os et sted, der kunne trænge til en sort sæk i den gamle bydel af Upernavik. Mere om det til den tid. I morgen er det nationaldag. Søren har fri og vi skal være med til arrangementet i byen og møde en masse spændende mennesker. Vi starter med kanonsalut ved alderdomshjemmet og vi vender tilbage med billeder og beretning herom.
//Anne




Ingen kommentarer:

Send en kommentar